Blå jeans skal farves på en miljøvenlig måde, og forskere har lavet et Danmarkskort over vild natur

Vi løber ugens opsamling i gang med at se nærmere på jeans, som, når de skal farves blå, sætter et betydeligt aftryk på både klima og miljø.

Den blå indigofarve - et andet ord for farvestof - bliver i dag fremstillet ved kemisk syntese. Det er en produktionsmetode, som er hård ved miljøet, fordi den involverer kemikalier, tungmetaller, syreaffald og et stort vandforbrug.

Nu har amerikanske forskere fundet en potentiel løsning på problemet.

Ved at bruge en naturlig indigo har forskerne fra University of Georgia i USA helt fjernet brugen af skadelige kemikalier. Derudover kræver det kun ét lag af det naturlige stof at farve bukserne så blå, som vi kender dem, skriver University of Georgia.

Groft skitseret blander forskerne naturlige indigo-partikler med nanocellulosefibre og lægger det på overfladen af ​​tekstilet. Nanocellulose består af træmasse, som normalt bruges i papirindustrien.

Metoden er samtidig med til reducere de store mængder vand, der går til at farve bukserne i dag, hvor de normalt skal dyppes i farveopløsning helt op til otte gange for at få den rigtige blå farve.

Selvom den nye teknologi stadig skal kommercialiseres, åbner den mulighed for, at denim-industrien kan blive en tand mere bæredygtig, lyder det fra forskerne bag den nye metode.

Og hvis du tænker, hvor stort et problem blå jeans egentlig er for miljøet, så viser et hurtigt oprids, at denimbrancen - udover en masse kemi - bruger:

• Mere end 45.000 ton syntetisk indigofarve hvert år.
• 50-100 liter vand på at farve ét par jeans.

Forskere kortlægger verdens koralrev

Hvis nogle - herunder beslutningstagere - skulle være i tvivl om, hvordan det står til med koralrevene verden over, så er det bare med at slå op i et helt nyt atlas, som en række forskere netop har offentliggjort.

Atlasset er det største af sin slags, og forskerne har brugt mere end to millioner satellitbilleder verden over til at samle et overblik over verdens koralrev, lyder det i en pressemeddelelse.

Kortet gør det blandt andet muligt at dykke ned i detaljerede oplysninger om lokale rev, mængden af sand, klipper, havgræs og koraller i et givent område.

Hvis du selv har mod på at lege lidt med det nye atlas, kan det findes her.

Hvordan ser det ud med dansk natur?

Kan du bare ikke få nok af kort over naturen, så kan du med fordel læse videre. Forskere fra Aarhus Universitet har nemlig sammensat et Danmarkskort over, hvor vild den danske natur er.

Man skal lige orientere sig lidt i kortet for at få øje på den vilde og beskyttede natur. Men en af forskerne bag kortet, seniorforsker på Aarhus Universitet Rasmus Ejrnæs, fortæller til DR, at kortet indeholder et par gode eksempler på vild natur i Danmark, som vi kan tage ved lære af.

Det bedste eksempel er ifølge forskeren Lille Vildmose i Nordjylland, hvor man blandt er kommet i mål med at genoprette vådområder, som giver fugle, planter og græssende dyr gode betingelser for at trives.

Du kan finde kortet her.

Teknologier knopskyder

På Videnskab.dk skrev vi tidligere på ugen om et forskerhold, der har opfundet et kølesystem, som fungerer helt uden elektricitet, og som kan vise sig at være særligt værdifuldt i fattige lande, der bliver ramt af klimaforandringer.

Det smarte ved idéen er, at man kan udnytte solenergi til at få vandet til at fordampe, hvilket regenererer saltet og gør kølesystemet klar til brug igen - helt uden brug af andre energikilder.

Vi slutter ugens opsamling af i teknologi-genren. Denne uge bød nemlig på en stor nyhed fra Aarhus Universitet, der med 630 millioner i ryggen fra Novo Nordisk Fonden skal udvikle fremtidens teknologier til at fange CO₂ fra luften i samarbejde med industrien.

»Det, der er unikt ved projektet, er, at industrien i høj grad er med. Ambitionen er, at teknologierne vil komme hurtigere ud at arbejde, hvis vi får industriforskere tidligt med i processen. Centret har en ambition om ikke alene at give et boost til CO₂-forskningsområdet, men også den tilhørende teknologiudvikling,« siger Kim Daasbjerg, der er professor ved Institut for Kemi på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.