I den virtuelle verden kan patienter med psykiske lidelser få terapi, der gør dem bedre i stand til at tackle virkeligheden. En række danske forsøg undersøger, hvor godt metoden virker.
I den virtuelle verden kan patienter med psykiske lidelser få terapi, der gør dem bedre i stand til at tackle virkeligheden. En række danske forsøg undersøger, hvor godt metoden virker.
I virtual reality (VR) kan man opleve en helt ny verden. Med et par VR-briller på hovedet og controllere i hænderne kan man slås mod virtuelle monstre, lege detektiv eller udforske fremmede planeter.
Men VR kan ikke bare bruges til underholdning, men også til at gøre livet lettere for psykiatriske patienter. Det er målet for Louise Glenthøj, der er psykolog, dr. med. og lektor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Hun leder forskningsprogrammet VIRTU, hvor forskerne nu på tredje år forsøger at optimere psykoterapeutiske behandlingsformer, blandt andet ved brug af virtual reality.
»Vi har svært ved at kontrollere virkeligheden, men med VR kan vi forme et scenarie, så det trigger det ubehag, vi gerne vil arbejde terapeutisk med. Vi kan simulere virkeligheden og skabe situationer, som minder om dem, patienterne møder i virkeligheden, og som fremkalder deres psykiatriske symptomer. Det kan vi gøre på en kontrolleret og individualiseret måde,« fortæller Louise Glenthøj og fortsætter:
»I den virtuelle verden kan patienterne få udløst de samme følelser, tanker og adfærdsmønstre, som de oplever i virkeligheden, men samtidig er de godt klar over, at det ikke er virkeligt. Derfor er de mere modtagelige over for at blive eksponeret for det, der gør dem utilpasse.«
VR står for virtual reality, der kan oversættes til kunstig eller tilsyneladende virkelighed. Når man har VR-briller på, ser man computerskabte billeder i høj opløsning på to små skærme, der er placeret tæt på øjnene. Lyden leveres via indbyggede højttalere eller høretelefoner.
I dag bruger de fleste VR-brillerne til at spille 3D-spil, for man kan blive langt mere opslugt af et VR-spil end af et almindeligt computerspil. Det skyldes, at VR-brillerne er forsynet med en række sensorer, herunder accelerometre og gyroskoper, der sladrer om brugerens orientering og bevægelser. Når brugeren drejer hovedet til venstre, går på hug eller vender sig om, følger den virtuelle 3D-verden med, hvilket gør følelsen af at være til stede meget mere realistisk.
I hænderne har man et par controllere, så man kan styre sin figur rundt i 3D-verdenen og eventuelt også manipulere med virtuelle objekter.
Med VR-brillerne har man også mulighed for at se film, som er optaget i alle retninger samtidig (360 grader), så man kan kigge sig omkring, mens filmen kører. Her har man typisk ikke mulighed for at vekselvirke med de virtuelle omgivelser.
Psykologer tilknyttet VIRTU-programmet benytter blandt andet VR til at behandle skizofreni, paranoia, social angst og spiseforstyrrelser, alt sammen på forsøgsbasis.
Det kan være meget specifikke ting, den enkelte patient er angst for eller har problemer med, og de ting kan frembringes i den virtuelle verden. Det kan for eksempel være, at en patient er sygeligt bange for folk i hættetrøjer, der står og snakker sammen, mens en anden er overbevist om, at der sker noget frygteligt, hvis buschaufføren ser lidt vred ud.
Det er situationer, der kan være svære at opstøve og udsætte patienten for i den virkelige verden, men som kan opstilles i VR. Scenarierne kan skræddersyes, så patienterne gentagne gange kan øve de situationer, der er svære for dem, siger Louise Glenthøj:
»Vi kan vælge imellem en masse situationer, som ligner hverdagen, hvor vi så kan indsætte alle mulige avatarer og få dem til at gøre, som vi vil. Selv om patienterne ved, at det kun er VR, reagerer de på situationerne på samme måde, som de ville gøre i virkeligheden, så vi kan arbejde terapeutisk med det.«
Videnskab.dk bringer den komplicerede rumforskning helt ned på jorden i en ny serie, hvor vi sætter fokus på nogle af de eksperimenter, som den danske astronaut Andreas Mogensen skal lave ombord på sit ophold på Den Internationale Rumstation i 2023, og hvordan teknologierne kan bruges her på kloden.
Serien består af flere artikler og explainer-videoer, som er blevet til takket være støtte fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Et af forskningsprojekterne retter sig imod skizofrene patienter, der lider af hørehallucinationer. De hører stemmer, der ikke findes i virkeligheden, og stemmerne er typisk ikke rare at høre på. De skælder de ud, mobber eller er truende, så de kan være meget plagsomme for patienterne.
Ofte har patienten en forestilling om, hvordan figuren bag den nedgørende stemme ser ud, og ud fra patientens beskrivelser kan figuren genskabes i VR via et specialdesignet program, som forskerne har udviklet i samarbejde med det danske firma Khora.
Så kan patienten have virtuelle møder med sin plageånd, som kan sige det samme, som patienten er vant til at blive udsat for – endda med samme stemme.
I terapien spiller psykologen skiftevis rollen som avataren med den ubehagelige stemme (via en stemmeforvrænger) og som sig selv, den venlige og hjælpsomme terapeut, der hjælper patienten med at svare stemmen imod.
Ved at øve modsvar til stemmens grimme udfald bliver patienten med tiden mindre angst for den, så den fylder mindre i hverdagen. Stemmen mister sin magt over patienten, og nogle oplever ligefrem, at stemmen helt forsvinder, fortæller Louise Glenthøj:
»Vi har haft patienter, der har hørt stemmer i 20 år eller mere, og som så modtager syv VR-behandlinger med det formål at dæmpe hørehallucinationerne. De kan gå herfra og ikke høre stemmer mere – de har fået kontrol over stemmen i en grad, så den ikke længere er til stede. Det er fascinerende at se, hvor meget det kan rykke, og det er faktisk kommet bag på os, at det er så effektivt.«
Terapiformen skal også bruges til patienter med spiseforstyrrelse, hvoraf de fleste kan identificere en form for negativ, indre stemme, der for eksempel har kritiske kommentarer til patientens kropsform, vægt eller spisevaner. I VR kan patienterne også øve sig i at være konfronteret med mad og få mere mod på at spise.
Psykologerne er desuden begyndt at arbejde med patienter, der er paranoide. De har måske ikke har været uden for en dør i mange år, fordi de er tror, der vil ske dem noget grimt, hvis de forlader deres hjem.
Med hjælp fra psykologen trænes disse patienter i at gå ud og være udenfor i den virtuelle verden, til de får mod til at være ude i den virkelige verden igen. Her har forskerne oplevet patienter, der efter 10 behandlinger kan begynde at se deres venner igen, kan gå på indkøb og er vendt tilbage til studiet eller et job.
I nogle af behandlingerne benytter forskerne software fra det hollandske firma CleVR, men de forsøger sig med flere forskellige platforme, alt efter den psykiatriske diagnose.
For eksempel kan patienter med social angst blive placeret i forskellige scenarier ved at se på 360 graders videoer, hvor de kører i bus, handler ind i et supermarked eller befinder sig på en menneskefyldt plads. Med terapeutens hjælp kan patienten blive bedre til at tackle sådan nogle situationer, så de bliver mindre angstprovokerende.
VR-terapi er noget nyt i Danmark, og de danske forskerne har blandt andet hentet inspiration i Storbritannien og i Holland. For eksempel blev resultatet af et britisk studie publiceret i tidsskriftet The Lancet Psychiatry i april 2022. Her blev 346 psykiatriske patienter, som havde svært ved at forlade deres hjem på grund af angst, indrulleret i et forsøg, hvor 174 fik terapi med VR-programmet gameChange, mens 172 fik den sædvanlige gruppeterapi.
Patienterne, der fik VR-terapi, havde efterfølgende mere mod på at gå udenfor end kontrolgruppen. Behandlingen havde bedst effekt hos de patienter, der havde haft det værst før forløbet.
Generelt har patienterne har taget godt imod VR-terapien, fortæller Louise Glenthøj:
»En del patienter synes, at det er hårdt at være i traditionel terapi og bare sidde og snakke med en terapeut i lang tid. Men med VR kan vi bygge bro mellem terapien og den virkelighed, som patienten skal ud og se i øjnene. Mange patienterne synes, der er sjovt og spændende at bruge teknologien, og så er det nemmere at fastholde dem i et behandlingsforløb.«
Rent sundhedsøkonomisk kan behandlingsformen også kan vise sig at være en rigtig god idé, for det lader til, at få behandlinger kan gøre en stor forskel.
I VIRTU-forsøgene deles de psykiatriske patienter op i to grupper, hvor den ene får VR-behandling og den anden en mere traditionel psykoterapi. På den måde kan forskerne afgøre, om VR virker bedre end almindelig terapi.
Ingen af de ganske store kliniske forsøg, der kan have mere end 200 deltagere, er afsluttet endnu, og der er derfor ikke udgivet videnskabelige artikler om dem endnu. Men det varer ikke længe, før de danske resultater kommer, siger Louise Glenthøj:
»I dag kan vi sige, at vi har patienter, hvor VR-behandlingen ser ud til at være ekstremt virksom. Men vi er endnu ikke der, hvor vi på et standardiseret, forskningsmetodologisk niveau kan konkludere, at det virker bedre end en standardbehandling. I slutninger af 2023 har vi de endelige data fra nogle af de store forsøg inden for psykoseområdet.«
I mellemtiden sætter forskerne stadig flere forsøg i gang. De vil blandt andet teste, om teknologien kan hjælpe voksne autister, som kan træne sociale færdigheder og lære at genkende følelsesudtryk i VR.
Her er det også planen at forsyne VR-udstyret med eyetracking-teknologi, så forskerne kan følge med i, hvad autisterne kigger på under behandlingen og dermed blive klogere på udviklingsforstyrrelse.
Desuden skal VR-behandlingerne kombineres med hjerneskanninger som kan røbe, om behandlingerne også sætter sig spor i hjernen hos patienterne. Ændringer i hjernen indikerer en mere længerevarende respons.
»Jeg har svært ved at se begrænsningerne for, hvordan man kan bruge VR i psykiatrien. Rent terapeutisk er det et værktøj, der kan appliceres på de fleste diagnoser. Men det kræver en manual, det kan ikke stå alene og køre sig selv – det er stadig psykologer, der står bag den terapeutiske behandling,« siger Louise Glenthøj.
En svaghed ved den nuværende VR-teknologi er, at det kun er syns- og høresansen, der bliver aktiveret. Men det kan ændre sig, for svenske forskere har udviklet en duftmaskine til VR-brug, og firmaet OVR Technology har netop præsenteret et headset, der afgiver lugte.
Små patroner placeret ved næsen kan frigive otte forskellige aromaer eller en blanding af flere af dem, så man kan nyde duften fra blomsterne på en virtuel blomstermark eller opleve at sidde omkring et virtuelt lejrbål, se flammernes dans og høre gnisterne springe, samtidig med at man også kan lugte de ristede skumfiduser – endda med den fordel, at man slipper for at lugte (af) røg.
Andre produkter som for eksempel Teslasuit stimulerer følesansen, så man fysisk kan mærke, hvad der sker i den virtuelle verden, og der forskes også i kemiske stimulanser tilført huden, så brugeren kortvarigt kan føle varme, kulde eller smerte.
I takt med at VR-udstyr bliver mere udbredt hos private, vil der uundgåeligt opstå et marked for VR-software, der lover at kunne forbedre den mentale sundhed hos brugeren. Faktisk findes der allerede kommercielle programmer som for eksempel Innerworld, der angiveligt kan lindre stress, angst og meget mere.
Men Louise Glenthøj gør opmærksom på, at VR-terapi kun er et stærk værktøj i de rette hænder. Hun kan ikke forestille sig, at svære psykotiske lidelser kan behandles udelukkende med VR og uden hjælp fra en terapeut.
Psykiatriske patienter reagerer ofte voldsomt og kan blive enormt bange eller utrygge i den virtuelle verden. Det skal man kunne håndtere.
At VR er kommet for at blive er der nok ingen tvivl om. Specielt det amerikanske firma Meta, som blandt andet står bag de sociale medier Facebook og Instagram, satser benhårdt på at udbrede VR-teknologien, så vi alle kommer til at bruge den.
Meta har blandt andet købt VR-firmaet Oculus, der nu hedder Meta Quest, og firmaet arbejder frem mod et integreret netværk af 3D-verdener kaldet et metaverse – et virtuelt univers, hvor man for eksempel kan hænge ud med sine venner, deltage i møder, få undervisning eller gå på indkøb.
Mange af os ville nok foretrække, at vi kunne nøjes med at deltage i den årlige familiemiddag virtuelt, så vi kan skrue ned for lyden, når onkel Anders holder tale. Måske vil vi ligefrem opleve, at metaverset er et rart sted at være.
Men ifølge Jakob Linaa Jensen, der er lektor på Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet, bør vi være på vagt over for VR-teknologiens skyggesider:
»Det lyder besnærende, at man kan forsvinde ind i en virtuel virkelighed, men jeg er meget skeptisk over for teknologien. Jeg tror, VR skaber flere problemer, end det løser,« siger han.
»Der er en fare for, at vi lever os ind i en pseudoverden – at vi kan blive lullet ind i en kunstig verden, så vi ikke kan tåle at komme tilbage til den virkelige verden. Jeg tror gerne, at VR kan bruges i behandlingen af psykiske problemer. Men jeg tror også, at psykiatrien får nye patienter, for der er nogen, der vil blive psykisk syge af at bruge VR,« fortsætter Jakob Linaa Jensen, der understreger, at han hverken er psykolog eller psykiater, men forsker i sociale medier og digitale kulturer.
»Teknologi er godt til mange ting, men den er altid et tveægget sværd. Jeg vil anbefale en tur i skoven eller meditation i stedet. Det er meget sundere,« slutter han.
