Det vakte stor opsigt da syv hungrise i 2007 kom til verden på Forskningscenter Foulum ved Viborg.
For ikke alene var grisene klonede og dermed genetisk set ens - forskere fra Institut for Human Genetik, Aarhus Universitet havde også udstyret dem med et gen, der hos mennesker giver en arvelig variant af den alvorlige hjernesygdom Alzheimers.
Dermed tog forskerne et stort skridt i retning af at have udviklet en såkaldt dyremodel, som de kunne bruge til at blive klogere på sygdommen.
\ Fakta
VIDSTE DU
Den populære betegnelse 'Alzheimergris' er ifølge forskerne misvisende, fordi det giver indtryk af, at forskerne nu kan bruge grisen som dyremodel for sygdommen. Det kan de ikke endnu, pointerer de.
Og nu tager forskerne endnu et tigerspring. De sidste måneder har fire af hungrisene været drægtige, og nu er én af dem netop nedkommet med sit første kuld af sprællevende unger, og det er vel at mærke smågrise, der både er undfanget og født på helt naturlig vis. De andre tre drægtige grise vil nedkomme inden februar måned løber ud.
»Det blev et dejligt stort kuld på ni unger. Fødslen forløb fint, og moderen og alle dens smågrise har det rigtigt godt. Det er sunde og raske grise,« lyder den glade melding fra projektets leder dr. med. Arne Lund Jørgensen.
Han er meget tilfreds med, at kuldet er så stort og at der ikke er nogen dødfødte blandt smågrisene.
»Vi har nu bevist, at en klonet minigris kan blive befrugtet og føde normale grise, og det betyder, at vi kan avle på dem. Det er vigtigt at få vished for, at man kan gennemføre en kloningsproces uden at forstyrre grisens normale fysiologi. Det gør det nemlig muligt at producere grise med alzheimergenet ad naturlig vej,« siger Arne Lund Jørgensen og understreger, at kloning af grise ikke er et rutinearbejde, men kræver stor expertice og en god portion held.
Masser af unger
Forskerne drømmer om at kunne bruge grise med alzheimergenet som en dyremodel for sygdommen.
Grisen har nemlig længe været brugt i biomedicinsk forskning fordi dens fysiologi og flere af dens organer har stor lighed til menneskets. Rent genetisk er grisens slægtskab også større til mennesket end til musen, som er et meget anvendt forsøgsdyr.
\ Fakta
VIDSTE DU
Forskerne har hidtil brugt musen som dyremodel for alzheimers, men med utilstrækkelige og skuffende resultater.
Eksempelvis har amerikanske forskere netop udviklet en genmodificeret grisemodel for den arvelige lungesygdom cystisk fibrose. Trods talrige forsøg er det ikke lykkedes i musen.
Også opbygningen af grisens hjerne ligner på mange måder menneskets hjerne, og da Alzheimers angriber hjernen, satser forskerne på, at sygdomsforløbet hos gris og mennesker stort set er det samme.
For at produktion af transgene grise ved kloning kan komme igennem nåleøjet og blive godkendt som egnet metode til at lave sygdomsmodeller, skal forskerne bevise, at de bl.a. er i stand til at reproducere sig selv som almindelige sunde og raske grise. Alfa og omega er, at den klonede gris kan nøjagtigt det, som en almindelig gris kan. Udvikler sygdommen sig i grisen, så ved forskerne, at det alene skyldes det indsatte sygdomsgen.
Det blev et dejligt stort kuld på ni unger. Fødslen forløb fint, og moderen og alle dens smågrise har det rigtigt godt
Dr. med. Arne Lund Jørgensen
Hvis hungrisene havde været sterile, havde det givet forskerne et stort problem på nakken.
I så fald havde forskerne nemlig været tvunget til at starte forfra med at klone og genmanipulere hver eneste gang, de havde brug for et nyt hold grise, og det er ikke bare dyrt men også meget usikkert.
Det ville næppe have været en mulighed på langt sigt og kunne dermed have trukket tæppet væk under forskernes drømme.
Hyggede sig med en orne
Arne Lund Jørgensen og hans kolleger havde kort sagt meget på spil, da de syv klonede og genmanipulerede hungrise kom til verden for halvandet år siden, og de blev da også taget ved kejsersnit.
Hungrisene derimod har fået langt friere tøjer til at reproducere sig selv, da man netop var interesseret i at se, om det overhovedet kunne lade sig gøre. De blev befrugtet af en orne, som gik hos dem i stalden igennem et stykke tid. Og mens hungrisene var drægtige og siden skulle føde, greb forskerne ikke ind, men så passivt til fra sidelinjen.
Normalt får denne svineart, såkaldte Gøttingen-minigrise, små kul med kun 4-6 unger. Med hele ni unger vil fire eller fem af dem have arvet Alzheimergenet fra deres mor, og dermed har forskerne allerede fået udvidet antallet af 'studieobjekter' meget markant. Når de andre tre drægtige grise har født, vil forskerne hvis alt går vel have fået udviddet skaren med omkring 25 smågrise og altså ca. 12, som bærer alzheimergenet. »Det er vigtigt at kunne avle, for hvis du er tilfreds med denne dyremodel, så vil du kunne producere grise med alzheimergenet. Vores ønske og mål er jo at kunne bruge grisemodellen til at udvikle en effektiv behandling af denne alvorlige sygdom,« slutter Arne Lund Jørgensen.
\ Hungrise skabt med unik kloningsmetode
De syv hungrise blev klonet ved Forskingscenter Foulum, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet for halvandet år siden. Normalt foregår kloning ved, at man tømmer et ubefrugtet æg for arvemasse. Herefter indfører man cellekernen med arvemassen fra en celle, som er udtaget fra et voksent dyr. Det gør man ved at skære hul på hinden, som indhyller ægget ved hjælp af såkaldte mikromanipulatorer. Det sidste led er en uhyre svær opgave, der ofte går galt.
På Aarhus Universitet fandt forskerne imidlertid ud af, at de kunne fjerne processens sidste besværlige og risikable led og så i stedet prikke hul på hinden ved hjælp af nogle særlige enzymer, og så med en ultraskarp scalpel bortskære den del af ægget som indeholder arvemassen. Med en elektrisk impuls fusioneres den resterende del af ægget herefter med den celle man ønsker at bruge i kloningen. Dette alene opfattes som et stort fremskridt.
\ Klonernes unger er søskende
Fordelen ved de klonede hungrise er, at man har fået en griseflok, som er genetisk ens. Afliver man én af grisene med et halvt års mellemrum, kan man undersøge dyrets hjerne i labratoriet, og når man så til sidst lægger resultaterne for de forskellige grise i rækkefølge, så kan man se præcis hvordan sygdommen skrider frem.
Alle drægtige hungrise er blevet befrugtet ved at parre sig med den samme orne, som ikke bærer alzheimergenet. Derfor vil smågrisene ikke være kloner, da deres arvemateriale ikke er kopier af hinanden. Men da hungrisene er genetisk ens, vil ungerne i de individuelle kuld rent genetisk være søskende og i gennemsnit have 50% procent af deres arveanlæg til fælles.
