I august 2012 modtog et forskerteam et opkald fra den amerikanske præsident, som ville give dem en lykønskning.
»I 'gutter' er eksempler på amerikansk know-how og opfindsomhed. Det er virkelig en fantastisk bedrift,« lød det fra præsident Barack Obama ifølge New York Times.
Forskerholdet kom fra den amerikanske rumfartsorganisation NASA, og de havde netop sørget for, at køretøjet Curiosity var blevet sikkert afleveret på planeten Mars.
Den 899 kilo tunge robotbil var landet på den røde planet efter en 563.000.000 kilometer lang rejse fra Jorden.
Curiosity giver ny viden
Siden landingen har Curiosity udforsket Mars og blandt andet boret ned i klipper, 'sniffet' til atmosfæren, kørt rundt i et krater, analyseret prøver og ikke mindst taget billeder af en verden fjernt fra vores egen.
I galleriet ovenfor kan du se et udpluk af de flotteste fotografier, Curiosity har sendt ned til Jorden.
Ud over billederne har Curiosity-missionen også ført til ny viden om vores naboplanet og solsystem.
For nyligt viste en undersøgelse eksempelvis, at der er metan i Mars atmosfære - og at indholdet af metan svinger gevaldigt omkring det såkaldte Gale-krater, hvor Curiosity oprindeligt landede.
Metan er interessant, fordi det ifølge forskerne kan være tegn på liv, men en forsker vurderer over for Videnskab.dk, at det er mere sandsynligt, at metanen stammer fra geologisk aktivitet på Mars.
Det kan du læse mere om i artiklen Metan fundet på Mars kan stamme fra liv - eller vulkaner.
Kortet viser Curiositys rute fra landingsstedet i Gale-krateret (markeret med stjerne) og til Pahrump Hills. (Illustration: NASA)
Billedet er taget af Curiosity nede i det såkaldte Gale-krater på Mars. Til højre for Curiosity rejser bjerget Mount Sharp sig 5 kilometer fra bunden af krateret. Billedet er sammensat er flere forskellige fotos (Foto: NASA)
Billedet er taget den 25. september 2014 og viser den første prøvetagning, som Curiosity har lavet på bjerget Mount Sharp. Hullet, som Curiosity har boret, er 1,6 centimeter i diameter. Instrumenter ombord på Curiosity analyserer efterfølgende boreprøverne og sender resultatet ned til Jorden. (Foto: NASA)
Curiosity har fotograferet sine egne spor. Billedet er taget 9. februar i 2014 - det vil sige 538 Mars-dage (sole) efter Curiositys landing. En døgn på Mars kaldes også for en 'sol' og varer 24 timer og 40 minutter. (Foto: NASA)
Billedet viser ifølge NASA, hvordan overfladen på Mars er blevet formet gennem tiden. Billedet er et eksempel på 'cross-bedding' - en særlig lagdelt struktur - »som er resultatet af vand, der passerer over løse overflade-sedimenter,« skriver NASA. Billedet er taget i november 2014 ved 'Pahrump Hills' ved foden af bjerget Mount Sharp. (FOTO: NASA)
Curiosity tilbragte det meste af sit første år på Mars i et bredt, lavt bassin, der kaldes Yellowknife Bay. Robotbilen har boret og taget prøver i området, som ifølge NASA er blevet formet af gamle søer og strømme. Billedet er taget i december 2012 (Foto: NASA)
Curiosity ved Pahrump Hills i september 2014. (Foto: NASA)
Billedet viser klipper på Mars, som ifølge NASA indholder krystaller. Billedet er sammensat af to forskellige kamereaer - det ene giver mikroskopiske detaljer, mens det andet giver farver. Billedet er taget 15. januar 2014. (Foto: NASA)
Curiosity borer ned i sin anden klippe på Mars i maj 2013. Klipperne kaldes 'Cumberland' og analyser, som er publiceret i Science i december 2014, har afsløret, at der findes gammelt vand i klipperne. (Foto: NASA)
Fra Mars er der udsigt til hele to måner - den store måne Phobos, som passerer ind foran den mindre måne Deimos ( fra Curiosity's synsvinkel) i august 2013. (Foto: NASA)
Curiosity har taget denne selfie ved borestedet 'Windjana' ved 'The Kimberley' (se kortet). Billedet er sammensat af flere fotos. (Foto: NASA)
