Sorte huller er kendt for at sluge alt, hvad der kommer i nærheden, men faktisk undgår en del af det stof, der kommer tæt på et sort hul, at forsvinde ned i det.
I stedet bliver stoffet skudt væk fra det sorte hul - og der er drøn på.
Nu har amerikanske astrofysikere brugt det kæmpemæssige teleskop Very Large Telescope til at observere en kvasar, der slår alle rekorder, når det gælder om at kyle gas ud i universet. Kvasaren SDSS J1106+1939 er mindst fem gange så kraftig som den hidtidige rekordholder.
Et sort hul fordres med gas
En kvasar er det ekstremt kraftigt lysende centrale område i en galakse, der huser et enormt sort hul i dens midte. Tyngdekraften fra det supermassive sorte hul accelererer det omkringliggende stof, så det bliver så varmt, at det begynder at lyse - og en del af stoffet undslipper altså.
»Der må være sket et sammenstød mellem to galakser. I hvert fald en af galakserne har haft noget gas i sig,« forklarer astrofysiker Marianne Vestergaard, der forsker i supermassive sorte huller på Dark Cosmology Centre ved Niels Bohr Institutet under Københavns Universitet.
»Efter at galakserne er smeltet sammen er noget af gassen blevet sendt ned mod galaksens centrum, hvor det fodrer det supertunge sorte hul.«
Gas skubbes ud af stråling
Gassen lægger sig først i en skive omkring det sorte hul, der sandsynligvis vejer mere end en milliard sole. Sidenhen falder gassen ned mod hullet.
Men ikke al gassen forsvinder ned i det sorte hul, for den inderste del af skiven bliver ekstremt varm på grund af gnidning, og derfor begynder denne del af skiven at udsende kraftig stråling.
Strålingen fra det inderste af skiven kan skubbe til noget af den gas, der er længere ude i skiven.
\ Fakta
Det Europæiske Sydobservatoriums Very Large Telescope er i virkeligheden fire meget store teleskoper, der er forbundet. Det lys, som teleskoperne indsamler, ryger videre til kameraer og andre instrumenter. Kvasaren blev analyseret ved hjælp af instrumentet X-shooter, som forskere og ingeniører fra Niels Bohr Institutet har været med til at konstruere. X-shooter er en spektrograf, som splitter lyset fra kvasaren op i de forskellige farver (bølgelængder), som lyset rummer. Med disse data kunne astronomerne blandt andet måle stoffets hastighed.
»En del af gassen løfter sig fra skiven. Når den så bliver ramt af stråling inde fra centeret, så kan det faktisk blæse gassen ud,« fortæller Marianne Vestergaard.
Som milliarder af sole
Det er ikke småting, det drejer sig om. Astrofysikerne har regnet sig frem til, at kvasaren, der drives af det sorte hul, hver dag udsender gasser med en samlet masse som Solen.
Omkring 1.000 lysår fra kvasaren farer stoffet stadig af sted med en hastighed på cirka 29.000.000 kilometer i timen.
Energien i det stof, der slynges væk fra det sorte hul, svarer til energien fra alle Mælkevejens stjerner lagt sammen - og så ganget med 100. Eller for at sige det på en anden måde: Energien svarer til udstrålingen fra 2.000 milliarder sole.
Galakserne forklares
Astrofysikerne er rigtig glade for opdagelsen, fordi den passer med de teoretiske beregninger og modeller for elliptiske galakser, de havde lavet i forvejen.
Målinger af gasudstrømningen fra kvasarer hjælper med at besvare spørgsmålet om, hvorfor der er en sammenhæng mellem massen af den kugleformede del af en galakse og massen af det store sorte hul i dens midte.
Desuden bliver forskerne klogere på, hvorfor der ikke er så mange meget store galakser som forventet i universet. Gassen bliver jo enten smidt ud eller opslugt af det supermassive sorte hul, så den ikke kan blive brugt til at danne stjerner.
Forskningsresultatet præsenteres i en artikel i The Astrophysical Journal.
