Den amerikansk-europæiske satellit SOlar and Heliospheric Observatory (SOHO) har siden 1995 holdt et vågent øje med vores nærmeste stjerne, Solen.
SOHO bliver også jævnligt vidne til kometer, der ikke overlever deres møde med Solen.
Således fulgte SOHO i tirsdags, d. 5. juli, en komet, der nærmede sig Solen og ikke slap helskindet fra det kosmiske stævnemøde.
Billedet viser kometen på vej mod Solen d. 5. juli kl. 23:48 dansk tid.
Både denne og de andre kometer ses på billeder optaget med SOHO's koronagraf-kameraer, der skaber en kunstig solformørkelse ved at blokere for Solens blændende lys med en lille skive.
Solen er markeret med den hvide ring i midten af skiven. Med koronagraferne kan astronomerne studere Solens omegn, hvilket bl.a. gør det muligt at følge de store skyer af elektrisk ladede partikler, der slynges ud i forbindelse med store udbrud på Solen.
På koronagraf-billederne ses imidlertid også de stjerner, planeter og eventuelle kometer, der står tæt ved Solen.
Kometer er objekter af klippemateriale og is, der kommer fra de kolde yderområder i Solsystemet.
Når en komet kommer tæt på Solens varme, begynder isen at fordampe. Det skaber en sky omkring kometen - den såkaldte koma.
Halen væk fra Solen
Solens lys og den konstante partikelstrøm fra Solen (solvinden) blæser skyen væk fra kometkernen. Resultatet er kometens hale, der altid vender væk fra Solen.
Kommer kometen for tæt på Solens varme, kan fordampningen dog blive så voldsom, at hele kometen går i opløsning.
