Det var en præstation i sig selv, da et hold studerende fra Aalborg Universitet sidste år sendte deres egen satellit ud i rummet.
Siden har satellitten klaret sig over al forventning. Den har udført forsøg og har kommunikeret med sine skabere på Jorden i så lang tid, at kun den ti år gamle Ørsted har gjort det bedre i Danmark.
Og snart er den klar til at tage endnu et stort skridt i et forsøg på at skrive sig ind i rekordbøgerne.
Tre ekstra motorer
Satellitter bruger forskellige kontrolsystemer, når den skal dreje sig i rummet, så den peger det rigtige sted hen mod Jorden, hvor signalet skal modtages. Ørsted bruger spoler, som griber fat i Jordens magnetfelt, og det samme gør de studerendes 10x10x10 cm store - eller rettere lille - AAUSAT-II.
\ Læs også
Men holdet har monteret nogle ekstra små finesser på deres hjemmelavede satellit.
»For eksperimentets skyld har vi også tre motorer med svinghjul på, og dem har vi ikke haft i gang endnu. Vi bliver de første, som prøver dem på små satellitter, og det bliver en verdensrekord, hvis det lykkes,« fortæller Jens Dalsgaard Nielsen, lektor på Automation and Control på Institut for Elektroniske Systemer og leder af AAU Studentspace, der har bygget satellitten fra grunden.
'Måske er vi tøsedrenge'
Svinghjulene har ikke været i gang endnu. Dels fordi holdet vil undgå, at hjulene måske kunne rive sig løs og dermed ødelægge satellitten, og dels fordi det har været svært at få så total kontrol over satellitten på grund af mekaniske problemer.
»Så længe vi ikke har helt styr på satellitten, vil vi ikke lege med den. Der er måske nok nogen, der vil kalde os tøsedrenge, men nu ser det ud til, at vi faktisk har fået den bedre under kontrol, og vi håber, vi kan starte svinghjulene inden for en måned og forhåbentlig også før,« erklærer Jens Dalsgaard Nielsen.
Genstarter hver anden time
Holdet har især kæmpet med, at AAUSAT-II genstarter ('rebooter') over 10 gange i døgnet. Det betyder, at missionen nærmest hver gang må starte forfra med nye kommandoer og flyveplaner - og at den indimellem får slettet vigtig information, som lige er blevet sendt op til den. Det har blandt andet forhindret satellitten i at lave målinger af gammastråling for Danmarks Tekniske Universitet.
Desuden har antennen på den blot 750 gram tunge satellit taget skade af at være pakket ind i et halvt år op til opsendelsen, så den har hele tiden haft svært ved at sende informationer tilbage til Jorden, når antennen ikke pegede direkte mod modtageren..
»Jo, vi har haft problemer, men det er stadig en fantastisk fed mission, og det er gået overmåde godt. Nu skal vi bare gennem det, vi kan kalde sidste del af missionen, hvor vi prøver de sidste ting af på den, og så får den lov at køre, indtil vi skal bruge vores jordstation til nogle andre projekter,« siger Jens Dalsgaard Nielsen.
Flyver døden i møde
Når AAUSAT-II har udtjent sin sendepligt, flyver den ligesom andre satellitter rundt som rumskrot - ifølge Jens Dalsgaard Nielsen formentlig i 100 år - indtil den lille luftmodstand i rummet bremser den op og sender den i kontakt med Jordens atmosfære, hvor den brænder op.
»Det ville være rart, at vi havde en dødemandsknap, så vi kunne få satellitten ned på Jorden igen, men det kræver enten ekstra motor eller stor bremseanordning, og det var der altså ikke plads til,« forklarer Jens Dalsgaard Nielsen.
