I dag passerer Solen det højeste punkt på sin årlige vandring hen over himlen. Denne situation, der indtraf kl. 01:09 dansk sommertid, kaldes for sommersolhverv.
Fordi sommersolhverv i år lå midt på natten, var det dog faktisk 20. juni, der var årets længste dag, men forskellen mellem 20. og 21. juni er meget lille.
Jordens akse peger altid mod Nordstjernen
Solens årlige gang på himlen skyldes, at Jorden kredser om Solen.
Årsagen til, at Solen står højt om sommeren og lavt om vinteren, er, at Jordens rotationsakse hælder 23,5 grader i forhold til vores bane omkring Solen. Ydermere peger aksen altid i samme retning - mod Nordstjernen.
Om sommeren hælder den nordlige halvkugle således ind mod Solen, hvilket resulterer i, at Solen står højt på himlen. Omvendt hælder den nordlige halvkugle om vinteren væk fra Solen, så den står lavt.
Lille forskel på dag og nat ved ækvator
Solens placering på himlen er dog ikke det eneste forhold, der bestemmer, hvilken bue Solen følger i løbet af en enkelt dag.
Her spiller også den geografiske position en stor rolle.
Således er der i årets løb ikke stor forskel på nat og dag nær ækvator. Polar-egnene har derimod nat og dag, der hver varer cirka et halvt år.
49 minutter længere i Skagen
På vores breddegrader ligger forholdet mellem nat og dag mellem disse to yderligheder. I Danmark varierer dagens længde således mellem ca. 17,5 timer ved sommersolhverv og ca. 7 timer ved vintersolhverv.
Selvom Danmark er en lille plet på landkortet, er der dog store forskelle inden for landets grænser. Således var dagens længde onsdag 20. juni 18 timer og 6 minutter i Skagen, mens samme dag 'kun' varede 17 timer og 17 minutter i Gedser.
En tur til Skagen gav således 49 minutter mere solskin - hvis altså vejret var til det!
