Millimeterstore glasperler indlejret i primitive meteoritter er mellem 4.567,61 og 4.563,24 millioner år gamle – med en usikkerhed på cirka en halv million år.
\ Historien kort
- Danske forskere har vist, at kondruler – små glasagtige perler i meteoritter – blev dannet i den første million år af Solsystemets historie.
- Kondrulerne kan have spillet en altafgørende rolle i dannelsen af planeterne i Solsystemet.
- Alle gåder om Solsystemets tidligste dage er dog ikke løst. For eksempel kan samme meteorit rumme kondruler, der ikke er lige gamle.
Det har forskere fra Danmark, Sverige og Frankrig fundet ud af ved at analysere blyet i de urgamle perler, der kaldes kondruler.
Resultatet har betydning for vores viden om, hvordan og hvor hurtigt planeter opstår. I løbet af få millioner år kan de små kondruler nemlig have samlet sig til de større klumper af materiale, planetesimaler, der endte med at blive til planeter.
»Vi konkluderer, at det materiale, der blev til planeter, var til stede meget tidligt i Solsystemets historie,« fortæller professor Martin Bizzarro fra Center for Stjerne- og Planetdannelse (STARPLAN), der hører under Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet.
Han stod i spidsen for studiet, der præsenteres i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.
Planeter kan dannes hurtigt
Det har tidligere været antaget, at det kan tage mellem 50 og 100 millioner år at danne en planet.
Men det passer dårligt med nyere observationer fra radioteleskopet ALMA (Atacama Large Millimeter/submillimeter Array).
De viser for eksempel en protoplanetarisk skive omkring stjernen HL Tauri, der kun er en million år gammel – en skive med huller, der tyder på begyndende dannelse af planeter.
Det kræver en forklaring, at planeter kan dannes så hurtigt, og sådan en kom forskerne med for et par år siden. Kondruler i skiven om den unge stjerne kan nemlig samle sig og blive til protoplaneter på kort tid, som vi har beskrevet det i artiklen Ny teori: Planeter er dannet af små glasperler.
Men så skal kondrulerne også være dannet ganske hurtigt, efter at stjernen antændes. Byggematerialerne skal være på byggepladsen, før man kan begynde at bygge. Det har forskerne nu vist, at de var.
Støvpartikler blev til glasperler
De gamle meteoritter, der kaldes kondritter, består hovedsagelig af de glasagtige kondruler. De små perler blev dannet, da støvpartiker – kosmiske nullermænd – blev opvarmet, så de smeltede.
De stammer helt tilbage fra Solsystemets første dage, for de opstod i den skive af gas og støv, der var om den nydannede sol.
Forskerne har haft 22 kondruler fra fire forskellige meteoritter med i laboratoriet for at datere dem så præcis, som det er muligt med nutidens teknologi. Arbejdet har taget tre år.
Ved hjælp af en metode, der kaldes uran-korrigeret bly/bly-datering, blev kondrulerne vurderet til at være lige så gamle som de ældste materialer, der hidtil er dateret – de såkaldte calcium-aluminium-rige inklusioner, der også kan findes i meteoritter.
»Det er hårde data. Der er ikke meget tvivl om, at målingerne er rigtige, så nu har vi noget, vi kan skrive ind i vores modeller,« siger Henning Haack, der er ekspert i meteoritter og underviser på det nationale videnskabelige center for talentpleje Science Talenter i Sorø.
Han har ikke selv deltaget i studiet, men har læst den videnskabelige artikel.
Kondruler var tidligt på færde
»Modsat hvad mange forskere har ment – og nogle stadig mener – blev kondrulerne ikke dannet et par millioner år efter, at Solen blev antændt,« siger Martin Bizzarro og fortsætter:
»Humlen i vores studie er, at størstedelen af kondrulerne må være blevet dannet tidligt – i løbet af den første million år. Byggematerialet til planeterne var til rådighed straks efter dannelsen af Solen. Og vores model viser, at planeterne hurtigt kunne dannes af kondrulerne.«
»Vi leverer ikke et direkte bevis for, at planeter blev dannet af kondruler. Men vi bakker hypotesen op ved at vise, at de nødvendige materialer var til rådighed meget tidligt.«
Et kontroversielt resultat
Efter cirka fire millioner år gik skiven af støv og gas i opløsning, så der ikke længere blev dannet kondruler. Men så var planeternes store byggesten – planetesimaler og protoplaneter – også for længst på plads, og Solsystemet fik de planeter, vi kender i dag.
Det nye resultat er dog ikke helt ukontroversielt, for andre dateringsmetoder fortæller, at kondrulerne blev dannet for sent til, at de kunne være centrale i dannelsen af planeterne. Martin Bizzarro er dog ikke i tvivl om, at den nyere dateringsmetode baseret på målinger af blyisotoper er den mest præcise.
Det er Henning Haack enig i, men han mener dog, at det er en udfordring at forstå, hvordan ganske ens kondruler, der er en del af den samme meteorit, kan have forskellige aldre. Forskerne bag det nye resultat har målt, at en og samme meteorit kan rumme kondruler, der er dannet med fire millioner års mellemrum.
»Det er rigtig svært at forstå, hvordan nogle kondruler har været adskilt fra de andre i tre-fire millioner år, før de indgik i den samme asteroide. Hvordan kan en kondrul svæve rundt i skyen i så lang tid, før den havner i en asteroide sammen med yngre kondruler, der minder om den?« spørger han.
»Vi mangler en forklaring på, hvordan vi kan have ting af så forskellige aldre liggende lige op ad hinanden. Spørgsmålet er, hvordan nogle kondruler kunne kredse rundt om Solen i fire millioner år, før de blev blandet med andre. Det er en udfordring for os, der gerne vil forstå, hvad der foregik dengang,« slutter Henning Haack.
