Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Ser din hjerne også rumskibet fra Star Trek på dette nye galakse-billede?

Annonce:

'Forestiller det her Enterprise, fartøjet fra den amerikanske science fiction-serie Star Trek?', spørger de på Space.com.

Svaret er nej, men det ligner da.

Abell 1033 ligger 1,6 milliarder lysår fra Jorden. Foto: X-ray: NASA/CXC/Leiden Univ./F. de Gasperin et al; Optical: SDSS; Radio: LOFAR/ASTRON, NCRA/TIFR/GMRT

I stedet er der tale om et nyt billede af galakseklyngen Abell 1033, der afslører vidtspændende radioemissioner - og så fænomenet 'pareidolia', hvor hjernen skaber familiære motiver i tilfældig data.

Videnskab.dk har tidligere beskrevet fænomenet, når mennesker ser en kvinde i et billede af Mars' stenede overflade.

Billedet er sammensat af observationer foretaget med både hvidt lys, X-ray og radiobølger. De sidste to giver henholdsvis de lilla og blå farver og afslører en smule af, hvad der foregår i den kosmiske proces:

Abell 1033 består af to galakseklynger, der er ved at forene sig i en energiudladning, der er svær at forestille sig.

Samtidig med kollisionen foregår en anden kosmisk proces. Stråler af højhastighedspartikler hvirvler ind i et supermassivt sort hul, der er lokaliseret i en galakse i en af klyngerne.

Annonce:

»Disse stråler afsløres af radioemissioner i venstre og højre side af billedet. Emissionerne bliver produceret af elektroner, der hvirvler rundt om magnetiske feltlinjer i en proces, der kaldes 'synchroton emission',« skriver medlemmer af Chandra-missionen i den offentliggjorte beskrivelse af billedet.

Radioemissionerne i Abell 1033 spænder sandsynligvis over 500.000 lysår.

ele