Rosetta sendes i døden: Nu kender vi kometen

Det bliver en hård landing, når den europæiske rumsonde Rosetta fredag eftermiddag kommer í nærkontakt med kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko. Missionen får en ende, når sonden kolliderer med kometkernen.

Rumsonden er en ret skrøbelig konstruktion, der er designet til vægtløshed, og den vil ikke kunne holde til mødet med kometens hårde overflade. I det øjeblik, sonden rammer, er Rosetta-missionen officielt slut. Det blev til 12 år i rummet, hvoraf de to i kredsløb om kometen.

Men de sidste minutter bliver spændende, og forskerne vil da også kunne bruge lang tid fremover på at analysere de data, der vil strømme fra Rosetta helt frem til den bitre ende.

»Missionen har været en stor succes. Helt absolut. Det har været en kæmpe bedrift, det kan der ikke være nogen tvivl om. Selve det at bringe en sonde i kredsløb om en komet – det er aldrig gjort før.«

Forskerne er blevet meget klogere på, hvordan sådan en komet egentlig ser ud og er opbygget. Og den er mere kompleks, end man måske havde forestillet sig:

»Før snakkede man om kometer som støvede snebolde – omtrent som sne, der er skovlet ind til vejsiden og har fået en skorpe af snavs og bilos. Men missionen har vist, at mængden af is faktisk er ret begrænset i denne komet – kun i omegnen af 10 procent.«

»I virkeligheden er det nærmere en støvbold, der rummer is og sne. Den består mest af sten og organisk materiale i en porøs struktur. Der er ikke så meget is i. Det er mere en sten, end vi havde regnet med.«

Kometer kan ligne asteroider

Faktisk er der tilsyneladende ikke den helt store forskel på kometer og asteroider. Grænserne mellem de to typer af himmellegemer er blevet yderligere udvisket af Rosetta-missionen.

»Hvis vi tog en asteroide fra den ydre del af asteroidebæltet og smed den ind i en bane, som ligner kometers bane, så ville vi kalde den en komet. Det er jeg ikke i tvivl om. Der er en blød overgang mellem kometer og asteroider.« siger Kjartan Kinch og fortsætter:

»Det var en overraskelse for mig, at overfladen på 67P er så hård. Denne komet er langt fra at være en snebold. Men måske er det anderledes med kometer, der kommer ind fra det yderste af Solsystemet, helt ude fra Oort-skyen. De kan tænkes at være betydelig mere isrige.«

Jordens vand er stadig et mysterium

Rosetta-missionen har også rokket ved teorierne om, at Jordens vand er blevet fragtet hertil med kometer. Vandet i 67P er nemlig tungere end det, der findes på vores klode.

»Denne komet har ekstremt tungt vand. Det tyder på, at den er dannet meget langt ude i Solsystemet, hvor det har været meget koldt. Det passer også med, at den er dannet ved meget langsomme kollisioner – det hele er mere fredeligt derude. Men kometer er tilsyneladende dannet alle mulige steder i Solsystemet, og i det kaos, der var i det tidlige Solsystem, kan der være flyttet godt rundt på dem,« fortæller Kjartan Kinch.

Det er ikke kometer som 67P, der har leveret vores vand – men måske en anden type. Eller også er vandet kommet med asteroider, som jo altså kan ligne kometer til forveksling. Det skrev vi om i artiklen Rosetta: Alt for tidligt at konkludere, at Jordens vand ikke kommer fra kometer.

Philae kom på afveje

Rosetta havde en passager med sig på turen til kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko, nemlig landingsmodulet Philae, der blev sendt ned mod kometkernen 12. november 2014. Men denne del af missionen gik ikke helt, som forskerne havde håbet.

Det var meningen, at Philae skulle lande sikkert på kometkernen, hvor den skulle fastgøre sig med harpuner og gå i gang med en række eksperimenter. Men harpunerne virkede ikke.

Philae hoppede et par gange og faldt til sidst til ro et skyggefuldt sted under et klippeudhæng, hvor solpanelerne ikke kunne producere strøm nok til instrumenterne.

Støv blev analyseret

Landingsmodulet nåede at sende nogle få, fantastisk nærbilleder af kometens overflade hjem til Jorden. Den sendte også en del data fra sin hoppetur, før batteriet løb tør.

Philae nåede blandt andet at analysere lidt støv, før den måtte give op. Disse data viste blandt andet, at der er acetone på kometen, som vi skrev om det i artiklen Nye analyser: Philae sniffede acetone på kometen.

Men det højteknologiske bor, som skulle tage prøver af kometens overflade, kom aldrig rigtig i brug, og det er selvfølgelig en skam, siger Kjartan Kinch:

»Det havde været fint, hvis en boreprøve var kommet ind i maven på Philae – ind i landerens massespektrometer. Så havde man kendt fordelingen af molekyler i overfladen. Man havde nok fundet flere organiske forbindelser og været i stand til at karakterisere skorpens sammensætning i detaljer.«

»Det havde været fantastisk. Det er ærgerligt, at det ikke lykkedes.«

Sender data helt frem til sammenstødet

Nu bliver Rosetta sendt i døden, fordi kometen og dermed rumsonden er på vej væk fra Solen i sin aflange bane om den. Mængden af strøm, som solpanelerne kan levere til instrumenterne, er for nedadgående, og forskerne har besluttet at stoppe, mens legen er god. Der er alligevel grænser for, hvor længe rumsonden kan holde.

Men helt frem til sammenstødet, der sker fredag omkring klokken 13.20 dansk tid, vil instrumenterne på Rosetta tage billeder og måle på støv og gasser fra kometen. Data bliver sendt tilbage til Jorden så længe, det overhovedet er muligt.

Rosetta skal lande tæt ved nogle fordybninger i et område af 67P, der er aktivt på den måde, at der strømmer en hel del gas og støv ud fra området.

Kometer kan jo kendes på deres hale, som kommer fra gas og støv, der kommer ud fra kometkernen. Rosetta-missionen har vist, at det først og fremmest er fra huller og fordybninger, de kraftigste udstrømninger kommer.

Forhåbentlig bliver det i de sidste sekunder muligt at få nærbilleder i høj opløsning af fordybningerne, så forskerne kan få endnu mere at vide om kometens struktur og den måde, støv og gas frigives.

I videoen herunder kan du høre mere om Rosettas rejse og snarlige død.