»Jeg bliver overrasket, hvis jeg ikke bliver overrasket. Der vil helt sikkert været noget helt unikt ved Pluto.«
Sådan siger Henning Haack, der er lektor på Center for Stjerne- og Planetdannelse, der hører under Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet.
Han er begejstret for, at New Horizons nu har sendt besked om, at den passerede tæt forbi Pluto uden problemer, og at den er klar til at sende data hjem.
Hvad blev planeterne dannet af?
Henning Haack er blandt de danske forskere, der følger New Horizons-missionen med ekstra stor interesse, for på Center for Stjerne- og Planetdannelse prøver forskerne blandt andet at finde ud af, hvordan Solsystemet blev dannet. Og det kan Pluto måske hjælpe med:
»Når man kommer så langt ud som Pluto, får vi hele pakken - alt det, der var til stede i Solsystemet fra starten, er stadig derude.«
»Det er jo en del af Solsystemet, som vi ikke har så meget styr på. Vi er så at sige ved at kortlægge et fuldstændig hvidt område af Solsystemet - et fuldstændig uopdyrket territorium. Vi ved så lidt, at man ikke på forhånd kan sige, hvad vi får ud af missionen.«
Solsystemet historie skal skrives
I forvejen forsøger forskerne at danne sig et billede af Solsystemets historie ved at analysere meteoritter, der stammer fra Solsystemets dannelse. Men de kan snyde lidt, fortæller Henning Haack:
»Vi mangler lidt, når vi bare ser på meteoritter. De har været meget tættere på Solen, end Pluto er det, så de flygtige grundstoffer mangler. Derude er det meget mere komplet, så vi får et bedre billede, hvad solsystemet bestod af dengang.«
Det er jo ikke sikkert, at data fra New Horizons gør forskerne så meget klogere på den sag, men de håber at få et bedre greb om dynamikken i den skive af stof, der var omkring den unge sol, og som efterhånden blev til planeterne, siger Henning Haack og fortsætter:
»New Horizons vil kortlægge overfladen og foretage en kemisk analyse af den, og vi finder måske ud af, hvor aktiv Pluto har været geologisk, og hvor længe det er siden.«
Hvor kom vandet fra?
Pluto befinder sig i Kuiper-bæltet, som er en samling af frosne kloder, der kredser rundt om Solen i baner, der er længere ude end den fjerneste planet Neptun.
Vandet på Jorden kan stamme fra sådan nogle islegemer, som Jorden engang for nogle milliarder år siden blev bombarderet med.
»Nu får vi set nærmere på et objekt af den type, som kunne have bragt vandet til Jorden. Det er næsten det mest interessante, synes jeg,« siger Henning Haack.
Data til mange år
Målingerne fra New Horizons vil dog ikke røbe, om det frosne vand på Pluto ligner det flydende vand på Jorden, for det ville kræve, at sonden kunne tage prøver og analysere Pluto-vandet.
»Det ville være dejligt, hvis vi kunne måle deuterium-indholdet (antallet af vandmolekyler med tunge brintatomer, red.), ligesom det blev gjort på Rosetta-missionen, men der kan vi desværre ikke. Det kunne ellers have været rigtig interessant,« lyder det fra Henning Haack, der dog ikke er spor skuffet over missionen - tværtimod:
»Det bliver virkelig fantastisk at få nærbilleder af Pluto. Det er da dybt fascinerende, at vi nu kan få denne dværgplanet at se tæt på. Selvfølgelig er det ærgerligt, at vi bare suser forbi i denne omgang, men der bliver jo indsamlet læssevis af data, som vi vil bruge flere år på at analysere.«
