Kort efter solnedgang kan planeterne Venus og Merkur ses i sydvestlig retning. De bliver lettere at se omkring 20. januar, da de vil stå længere fra Solen på dette tidspunkt.
Merkur er solsystemets mindste planet og også den planet, der ligger tættest på Solen, derfor er den også svær at observere.
Venus er også kendt som morgen- eller aftenstjernen og er meget klar. Det kan være en fordel at lede efter Venus og derefter finde Merkur.
21. januar vil Venus, Merkur og en meget tyndt udseende Måne danne en trio mod sydvest kort efter solnedgang.
Lidt længere oppe på himlen kan Mars observeres. Den røde planet dukker frem efter solnedgang og kan ses i hele januar.
Først på aftenen dukker solsystemets største planet Jupiter op i østlig retning. Jupiter vil stå meget klart på himlen resten af natten.
Tre måner skygger for Jupiter
24. januar vil man kunne opleve noget helt særligt, hvis man observerer Jupiter gennem en stjernekikkert. Tre af de fire galileiske måner vil skygge for Jupiter på samme tid.
Det er månerne Io, Europa og Callisto, og denne begivenhed starter kl. 05:35 dansk normaltid og kan ses til solopgang. Man vil ikke kunne opleve dette fænomen igen før i år 2032.
Først på morgenen dukker ringplaneten Saturn op mod sydøst og vil være på himlen indtil solopgang. Hvis man har et lille teleskop, kan man se Saturns ringe.
Kometen C/2014 Q2
Frem til omkring 21. januar kan man opleve kometen C/2014 Q2 (Lovejoy) på nattehimlen. Kometen vil stå i nærheden af stjernebillederne Tyren, Orion og Perseus.
Du kan læse mere om kometen og se et billede af den i artiklen 'Grønlig komet kan ses på himlen i Januar'.
Der hersker stadigvæk tvivl om, hvor klar kometen vil blive, men hvis man befinder sig langt fra byens forstyrrende lys, burde der være en god chance for at se kometen.
Det kan være en fordel at bruge en håndkikkert eller et lille teleskop, da det gør kometen mere tydelig.
Månens faser i januar
5. januar: Fuldmåne
13. januar: Aftagende halvmåne
20. januar: Nymåne
27. januar: Tiltagende halvmåne
