Planeternes ringe virker som en 'komet-optager'

Astronomer har nu opdaget, at planeters ringe virker som en slags ”komet-optager”.

Når en meteor eller en komet rammer ind i ringsystemerne, sættes de i bevægelse.

Denne bevægelse er årtier om at falde til ro igen. Og ved at studere ringene ved Saturn og Jupiter har astronomer nu kunnet konkludere, at en komet ramte Saturns ringsystem i 1983, mens en anden komet ramte Jupiters ringsystem i 1994.

Opdagelsen er netop blevet offentliggjort i Science med M. Hedman fra Cornell University samt M. Showalter fra SETI Institute i Californien i spidsen.

De er kommet frem til resultaterne med optagelser fra satellitterne Cassini, Gallileo og Horizon.

Det er måske de færreste, der ved, at vores solsystems gigant - planeten Jupiter - har ringsystemer.

Derimod er ringene omkring Saturn kendt af ethvert barn.

Men store planeter har ofte ringe, hvor støv og is cirkler omkring planeten i en tynd skive.

Satellitter var vidner til kometsammenstød

Forskere havde i en del år interesseret sig over krusninger i stil med bølgerne i bølgetagplader i såvel Jupiters som Saturns ringsystemer.

Mark Showalter fra SETI Institute studerede fænomenet med data fra 1996 og 2000 registreret af Galileo.

Galileo var en satellit, som befandt sig ved Jupiter fra december 1995 til september 2003.

Desuden benyttede Showalter data fra satellitten Horizon. Horizon optog billeder og lavede målinger af Jupiter ved sin passage af kæmpeplaneten i 2007.

M. Hedman og kollegaer studerede tilsvarende optagelser fra Saturn optaget af satellitten Cassini i 2009.

Krusninger på planeters ringe sladrer

Ved at analysere krusningerne i planeternes ringe og lade computere beregne, hvordan sådanne krusninger har udviklet sig over tid, lykkedes det så at finde en forklaring.

Bølgestrukturerne i Jupiters ringe stammer fra en komets kollision med ringene i 1994 og de tilsvarende strukturer i Saturns ringe fra en kollision i 1983.

I begge tilfælde er der tale om begivenheder, som ikke blev registreret i samtiden.

Forskerne, som har offentliggjort deres artikler samtidig i Science, mener at deres opdagelse vil gøre det muligt at lave beregninger af hyppigheden af kometers sammenstød med planeter.

Det kan have betydning for at vurdere risikoen for, at kometer kommer længere ind i solsystemet og eventuelt rammer Jorden.