Det europæiske Herschel-rumteleskop har afsløret, at skyer af gas og støv i Mælkevejen indeholder et indviklet netværk af tynde tråde af gas - såkaldte filamenter.
Overlydsbrag og stjernefødsel
Der er måske en sammenhæng mellem overlydsbrag og dannelsen af nye stjerner. Det viser observationer fra Europas Herschel-rumteleskop.

Tætte filamenter af gas i IC 5146. (Foto: ESA/Herschel/SPIRE/PACS/D. Arzoumanian (CEA Saclay))
Annonce:
Gasfilamenterne er tidligere blevet set af andre infrarøde satellitter, men ikke i så stor detalje som med Herschel. De nye observationer har gjort det muligt at bestemme filamenternes tykkelse, og det har vist sig, at den er meget ensartet.
En detaljeret undersøgelse af 90 filamenter har vist, at de alle er ca. 0,3 lysår tykke. Det svarer til ca. 20.000 gange afstanden mellem Solen og Jorden.
Ifølge forskerne er den ensartede tykkelse et tegn på, at filamenterne er blevet dannet pga. chokbølger - eller populært sagt overlydsbrag - i den tynde gas mellem stjernerne: det interstellare stof. Disse chokbølger er efter alt at dømme et resultat af den turbulens i det interstellare stof, der skabes af eksploderende stjerner.
De tætteste dele af filamenterne er fødesteder for nye stjerner. Således har Herschel's observationer af et filament i stjernebilledet Aquila (Ørnen) afsløret en samling af 100 nyfødte stjerner. Herschel's detaljerede observationer peger således på en sammenhæng mellen chokbølgerne og dannelsen af nye stjerner. De giver i hvert fald vigtig ny viden om dannelsen af nye stjerner.
Med sit 3,5 meter store lyssamlende hovedspejl er Herschel det største rumteleskop, der til dato er blevet sendt ud i rummet.
Herschel studerer himlen i infrarødt lys (varmestråling) og i submillimeter-området. Submillimeter-stråling er en mellemting mellem infrarødt lys og radiostråling. Det infrarøde lys og submillimeterstrålingen kommer bl.a. fra kolde, gas- og støvrige områder i universet, hvor nye stjerner og planeter fødes.
\ Find mere om
\ KORTE VIDEOER
Bliv klogere på få sekunder
Et lille klik for et menneske...
...et kæmpespring for din viden! Få Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev om rummet.
Tak! For at blive endeligt tilmeldt, har vi sendt dig en mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Tjek venligst dit spamfilter, hvis mailen ikke lander i din indbakke.
Der opstod en fejl under tilmelding til vores nyhedsbrev.
\
TOP 6
Mest læste om Rummet
Kæmpe nyhed udkommer kl. 14.45
Michael Linden-Vørnle
Astrofysiker og chefkonsulent ved Institut for Rumforskning og -teknologi (DTU Space)
Se listen: Disse blomster er guf for bierne og en fryd for øjet
Michael Linden-Vørnle
Astrofysiker og chefkonsulent ved Institut for Rumforskning og -teknologi (DTU Space)
Parallax mobile test
Michael Linden-Vørnle
Astrofysiker og chefkonsulent ved Institut for Rumforskning og -teknologi (DTU Space)
White spacing error between parallax blocks using image/color/video mode
Michael Linden-Vørnle
Astrofysiker og chefkonsulent ved Institut for Rumforskning og -teknologi (DTU Space)





























