Hvis vejret tillader det, kan vi natten mellem den 20. og 21. oktober opleve stjerneskud fra meteorsværmen Orioniderne.
Der er tale om stumper af den berømte komet Halley, der fordamper ved deres møde med Jordens atmosfære.
Mest aktivitet den 21. oktober
Orionide-sværmen er aktiv i perioden fra den 2. oktober til d. 7. november med maksimum den 21. oktober.
Stjerneskuddene kommer fra et punkt, der ligger mellem stjernebillederne Gemini (Tvillingerne) og Orion. Sidstnævnte har givet sværmen sit navn.
Udstrålingspunktet - også kaldet radianten - står først op omkring kl. 22:30 dansk sommertid, så det er ikke muligt at fange stjerneskud før noget senere på natten. Omkring kl. 3 står radianten knap 40 grader over horisonten i sydøstlig retning.
Månen vil ikke genere
Som altid med stjerneskud gælder det om at befinde sig så langt fra generende bylys som muligt.
Naturen selv vil ikke genere dette års Orionider, da Månen lørdag aften allerede går ned ved 22-tiden.
Går du ud for at fange stjerneskud sidst på natten, er der også mulighed for at se planeten Jupiter, der står midt i stjernebilledet Taurus (Tyren) tæt ved Aldebaran, der er den klareste stjerne i Tyren.
Perfekte forhold er normalt aldrig opfyldt
Orioniderne er ikke en voldsomt aktiv sværm, så selv ved maksimum omkring den 21. oktober skal du ikke forvente mere end cirka 25 stjerneskud i timen.
Det betyder dog ikke, at det vil være muligt at se 25 stjerneskud på en time. Når aktiviteten af stjerneskudssværme angives, er der nemlig tale om en såkaldt idealiseret værdi.
Dette tal angiver hvor mange skud, der kan ses under helt perfekte forhold: helt klar og helt mørk himmel, udsyn til hele himlen og stjerneskuddenes udstrålingspunkt lige over hovedet.
Da disse betingelser normalt aldrig er opfyldt, ses altid færre skud, end aktiviteten angiver.
