Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Nyt studie bestrider alt, hvad vi ved om Månen: Måske er der seismisk aktivitet

Annonce:

Månen kan være tektonisk aktiv, og og dens indre kan være varmere, end man tidligere har troet.

Det tyder et nyt amerikansk studie på ifølge National Geographic.

Den overraskende nyhed bygger på gammel data fra de amerikanske Apollo-missioner, der løb fra 1961 til 1972, og som forskere nu har taget et nyt kig på.

Under fire af Apollo-missionerne plantede astronauterne seismografer (apparat, der måler og optegner jordrystelser) på Månen. Og i løbet af de otte år, seismograferne var aktive, målte de tusinder af skælv fra Månen.

Den seismiske aktivitet og mange skælv på Månen bygger på helt andre mekanismer, end vi er vant til på Jorden.

LÆS OGSÅ: Støvede data fra Apollo-missionerne afslører nyt om Månen

Annonce:

De fleste af skælvene på Månen kommer fra den tyngdekraftpåvirkning, der findes mellem Månen og Jorden - ligesom vi kender det, fra når Månen trækker i tidevandet.

På Månens overflade, hvor der ikke er vand, bliver der ikke trukket i tidevandet. Der bliver i stedet trukket i selve Månens overflade, hvilket skaber nogle store skælv.

Derudover kan Månens enorme temperaturforskelle på op til 260 grader fra dag til nat også skabe skælv og være skyld i seismisk aktivitet på overfladen.

Men 28 af de målte skælv på Månen menes at komme fra de øverste lag af Månens skorpe. Disse skælv, der har haft en styrke svarende til 5,5 jordskælv, har man i snart 40 år ikke kunnet forklare.

Men det kan man måske nu, fortæller en af forskerne bag det nye studie Thomas Watters, der forsker i geologi ved the Smithsonian Institution i Washington.

LÆS OGSÅ: Jordens tyngdekraft skaber revner i Månen

Han har siden 2009 undersøgt tusindvis af skråninger på Månen gennem satellitbilleder fra NASA’s Lunar Reconnaissance Orbiter, og han mener, at skråningerne kan være epicenteret for flere af de mystiske skælv fra Månens skorpe.

Annonce:

Ved hjælpe af en algoritme, som man bruger til at lokalisere jordskælv, kunne Thomas Watters sandsynliggøre, at 8 af de 28 skælv havde forbindelse til skråninger, som han har kortlagt.

»Det tyder på, at Månen er tektonisk aktiv, og det er efter min mening et fantastisk resultat,« siger Thomas Watters ifølge National Geographic.

Ceri Nunn, der arbejder som Måne-seismolog for NASA’s Jet Propulsion Laboratory i Californien, kalder arbejdet for »god videnskab«, men hun vil endnu ikke konkludere, om Månen faktisk er tektonisk aktiv, da kvaliteten af Apollo-dataen stadig er for usikker.

Studiet er publiceret i Nature Geoscience.

LÆS OGSÅ: Hvem ejer Månen?

LÆS OGSÅ: Bliver man ramt af meteorer på Månen?

fghs

Annonce: