KORT NYT FRA UDLANDET:
På en klassisk grå og kold dansk sommerdag lyder idéen om to sole nok tiltalende for mange.
Hvis det også gælder for dig, kan du drømme dig væk til den nyopdagede planet Kepler-167b. Planeten er identificeret med NASA's Kepler Space Telescope og den største planet hidtil opdaget, som roterer om et dobbeltstjerne-system og altså har to sole. Det skriver phys.org.
Den nye opdagelse er publiceret i tidsskriftet Astrophysical Journal.
Planeter, som kredser om to sole, kaldes 'circumbinary planeter' eller nogle gange 'Tatooine' planeter opkaldt efter Luke Skywalkers hjemland i Star Wars. Ved hjælp af NASA's Kepler-teleskop kiggede astronomerne bag den nye opdagelse efter små nedgange i lysstyrke, som indikerer, at en planet måske passerer foran en stjerne og dermed blokerer noget af dens lys.
»Men det er meget sværere at finde circumbinary planeter end planeter, som kredser om én stjerne,« siger William Welsh, som er astronom ved San Diego State University og medforfatter på det nye studie, ifølge phys.org.
Kepler-1647b er 3.700 lysår væk og omkring 4,4 milliarder år gammel, hvilket nogenlunde er samme alder som Jorden. De to stjerner, den kredser om, minder om Solen, hvor en er en smule større end vores sol og en anden en smule mindre.
Den nyopdagede planet har en masse og radius, som er næsten identisk med Jupiters, og det er altså den størrelse, der gør den til den største opdagede planet med to sole.
Det tager 1.107 dage - godt og vel tre år - for Kepler-1647b at kredse om sine to værtsstjerner, hvilket er den længst bekræftede periode for hidtil opdagede eksoplaneter; planeter, som kredser om andre stjerner en Solen. Det er også derfor, det har taget så lang tid at bekræfte planeten.
Når en formodet planet er opdaget, bruger forskere advancerede computerprogrammer for at afgøre om det virkelig er en planet. Det kan altså være en tidskrævende proces.
»Det er en smule besynderligt, at det tog så lang tid at bekræftige den største planet, da det er lettere at opdage store planeter end små. Det tog så lang tid at bekræftige vores opdagelse, fordi dens orbitale periode (den tid det tager for et objekt at kredse om et andet objekt, red.) er så lang,« siger Jerome Orosz, som er astrom ved San Diego State University og også er medforfatter på studiet, ifølge phys.org.
