Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Nyopdaget lille planet giver os muligvis et glimt af Jordens ultimative skæbne

astronomi hvid dværg stjerne solsystem mælkevejen

En planet kredser om en hvid dværg-stjerne. (Illustration: University of Warwick/Mark Garlic).

Annonce:

Kalenderen sagde år 1995.

Et teleskop havde opfanget den første såkaldte exoplanet - altså, en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.

Det var et banebrydende fund. Siden har astrofysikere fundet næsten 4.000 andre exoplaneter i kredsløb om stjerner i Mælkevejen.

Nu har en gruppe forskere gjort en spektakulær opdagelse ved fundet af en ny såkaldt planetesimal - et lille himmellegeme, skriver National Geographic. Fundet viser nemlig et glimt af Jordens potentielle, ultimative skæbne.

LÆS OGSÅ: Hvid dværgstjerne eksploderer som supernova

Med astrofysiker og post doc fra University of Warwick Christopher Manser i spidsen, opdagede forskerne planeten ved at analysere forskellige bølgelængder af lys, der kom fra gasringen rundt om en såkaldt ‘hvid dværg’ - en stjerne, der er ved at dø.

Annonce:

\ Om hvide dværge

  • En hvid dværg er en ualmindelig kompakt stjerne, der repræsenterer slutstadiet for over 90 procent af alle stjernes udvikling.
  • Massen er typisk det halve af Solens, mens størrelsen er som Jordens.
  • Den størst mulige masse for en hvid dværg er 1,44 solmasser - hvis massen bliver større, eksploderer den som en supernova.

Kilde: Den Store Danske

Metoden gjorde det muligt for forskerne at finde en diskret farveændring i ringen, når den bevægede sig længere væk fra eller tættere på Jorden.

Udfra den farveændring konstaterede de, at der var en planetesimal i kredsløb i gasringen, siger Manser til mediet.

Men hvorfor er fundet interessant? Fordi det potentielt kan vise os noget om vores eget solsystem.

Hvis denne planetesimal engang har lignet Jorden - som Manser tror - så ser udsigterne for Jorden nemlig sorte ud.

Da den hvide dværg, forskerne kiggede på, begyndte at løbe tør for brændstof og udvide sig - som de fleste sollignende stjerner gør det på et tidspunkt - ville den intense kraft have ødelagt enhver planet i nærheden.

Manser frygter, det er den skæbne, Jorden vil møde om fem milliarder år.

Helt så dystert ser professor i astrofysik, Lisa Kaltnegger fra Cornell University, der ikke har deltaget i studiet, dog ikke på det.

Annonce:

Hvis planeter, der er i kredsløb om hvide dværge, skulle eksplodere oven i hinanden, så kan de på sigt danne nye, stabile planeter, siger hun til mediet.

Hendes forskning peger endda på, at sådanne planeter kan være beboelige.

Studiet er publiceret i Science Magazine.

mho

LÆS OGSÅ: Sjældne røntgenglimt afslører hvid dværg

LÆS OGSÅ: »Forbløffende« data fra stjerneeksplosion peger på fejl i teorier