I 1913 bragte tidsskriftet Philosophical Magazine tre artikler om en helt særlig teori, som skulle vise sig at blive ganske banebrydende for vores opfattelse af fysikken helt frem til i dag.
De handlede om intet mindre end brintatomets kvantefysiske beskrivelse, og de var udarbejdet af vores helt egen Niels Bohr. Bohrs atommodel blev mødt med skepsis af samtiden. I dag ved vi, at den faktisk var tæt på genial.
LÆS OGSÅ: Niels Bohrs atommodel var epokegørende
For at anerkende den store indflydelse Bohrs atomteori har haft i fysikhistorien har Danmarks Nationalbank nu valgt at sætte hans – og tre andre store bidragsydere inden for naturvidenskaben – ansigt på en helt ny 20 kroners-møntserie, som sendes på gaden d. 7. oktober.
\ Fakta
De fire temamønter bliver hver fremstillet i 250.000 eksemplarer. Der bliver også fremstillet 20-krone-mønter i en særlig ’proof-kvalitet’ til samlere, og de kan bestilles for 125 kroner per mønt fra den 7. til den 18. oktober 2013. De fire mønter udgives også som 500-krone-sølvmønter.
Bag på de fire mønter optræder en grafik, som beskriver henholdsvis Bohrs, H.C. Ørsteds, Ole Rømers og Tycho Brahes enestående opdagelser. De kommer også i en særlig 500 kroners-udgave i sølv, som du kan se i grafikken øverst i denne artikel.
Derfor var de ekstraordinære
Den nye møntserie, som går under temaet ’Store danske videnskabsmænd inden for fysik og astronomi’, er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere på Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.
Hvis du lige har brug for en genopfriskning af, hvad de fire dygtige hoveders vigtigste bidrag til fysikken helt nøjagtig var, kommer den her:
-
1913: Niels Bohrs atomteori bygger på den tese, at kun visse udvalgte elektronbaner forekommer i naturen, mens man på den tid var overbevist om, at elektronbanerne udgør en kontinuerlig mængde.
-
1820: H.C. Ørsted er verdensberømt for opdagelsen af elektromagnetismen, som med ét slag gjorde ham internationalt berømt som opdageren af en hidtil ukendt forbindelse mellem elektricitet og magnetisme og dermed som grundlæggeren af en helt ny gren af fysikken.
-
1675: Ole Rømer opdagede lysets hastighed. Han påviste som den første, at lyset ikke udbreder sig øjeblikkeligt, men med en endelig hastighed, og han målte denne hastighed med en rimelig nøjagtighed. Rømers data blev senere brugt til at bestemme lysets hastighed meget nøjagtigt.
- 1572: Tycho Brahes iagttog en aften en ny, stærkt lysende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia i Mælkevejen. Da det siden oldtiden var en alment accepteret lære, at stjerneverdenen var uforanderlig, søgte andre iagttagere at bortforklare fænomenet ved at påstå, at dette himmellegeme måtte befinde sig iJordens atmosfære. Ved nøjagtige målinger kunne Tycho Brahe imidlertid afvise dette.
