Ved et møde tirsdag i ESA's (Det europæiske Rumagentur) Science Programme Committee er det endeligt besluttet at satse på en ny satellit, PLATO, som skal fortsætte jagten på exoplaneter - planeter, som kredser om andre stjerner end Solen. Og projektet får dansk deltagelse, skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
PLATO står for Planetary Transits and Oscillations of stars. Satellitten skal observere ganske små variationer i stjernernes lysstyrker, forårsaget dels af, at stjernerne ’skælver’ en smule, og dels af, at der til tider passerer en planet ind foran stjernen, ligesom ved en solformørkelse. Det sidste er det, som kaldes en transit.
LÆS OGSÅ: Ny planet på størrelse med Jorden fundet i 'den beboelige zone'
Efter rumopsendelsen i 2026 vil PLATO observere tusinder af klare stjerner i store områder af himlen for at måle de små regelmæssige dyk i stjernernes lys, som kommer, når planeter passerer ind foran dem og blokerer for en lille smule af lyset.
Der vil især blive lagt vægt på at søge efter jordlignende exoplaneter i kredsløb om stjerner, som ligner Solen, og med afstande fra deres stjerne, så der kan findes flydende vand på planeten - i det, som kaldes den beboelige zone.
Den samme type målinger kan også afsløre svingninger i stjernerne selv, og ud fra det kan man beregne stjernernes masser, størrelser og aldre.
Analyse af disse ’stjerneskælv’, som kaldes asteroseismologi, svarer til geofysikeres studier af Jordens indre ud fra jordskælv.
LÆS OGSÅ: Europa vil til Månen i 2018
Det vil dels give os en bedre grundlæggende viden om stjernernes natur og dels hjælpe til med at forstå dannelsen og udviklingen af exoplanetsystemerne. Desuden vil studiet af de mange stjerner give meget vigtig information om vores galakse, Mælkevejens, opbygning og historie.
PLATO bliver anbragt i en bane omkring det punkt, som kaldes 'L2', 1,5 millioner kilometer fra Jorden i retning væk fra Solen.
Forskerne på Stellar Astrophysics Centre, SAC, på Aarhus Universitet er specialister på verdensplan, både hvad angår exoplaneter og asteroseismologi. SAC er centrum i et internationalt netværk, støttet af Danmarks Grundforskningsfond, hvor astronomer fra hele verden deltager i bearbejdning af data fra satellitobservatorier og jordbaserede teleskoper.
LÆS OGSÅ: Forskere: Vi finder intelligent liv i rummet inden for 20 år
På Aarhus Universitet findes det centrale distributionscenter for data fra NASA's Kepler-satellit og den kommende satellit TESS, som begge foretager målinger af svingninger i stjernelyset.
Når PLATO begynder at observere, vil der også være opgaver i databehandling og -analyse, som skal varetages af forskerne på Aarhus Universitet.
Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet ledes af professor Jørgen Christensen-Dalsgaard. Han er også, til og med dette møde, formand for ESA's Science Progamme Committee, og for ham er det en meget stor dag.
»Vi har i over 25 år forsøgt at få en asteroseismisk mission i ESA's program. Nu ser det endelig ud til at lykkes,« siger Jørgen Christensen-Dalsgaard i pressemeddelelsen.
ams
