Alt gik efter planen: To store, menneskeskabte objekter er smadret ned på Månens overflade og har skabt to nye kratere. Ved sammenstødene blev en sky af materiale slynget op fra overfladen, og det store spørgsmål er nu: Er der vand i skyen?
For det er netop det, der er formålet med den storstillede mission. At finde ud af, om der findes vand i form af is på bunden af det store krater Cabeus ved Månens sydpol.
Vi kender ikke svaret endnu, men i dette øjeblik er astronomerne i fuld gang med at analysere de kemiske fingeraftryk fra støvskyen. Og de krydser fingre for, at der er tydelige spor efter vand.
Et sted i evig skygge
Hos NASA spurgte de sig selv, hvordan man bedst finder ud af, om der findes is på Månen. Svaret blev: Lad nogle store genstande ramle ned på Månen, og hold så øje med de materialer, der slynges op ved sammenstødet.
Genstandene er satelitten LCROSS og det Centaur rakettrin, der bragte LCROSS det sidste stykke vej mod Månen. Centaur fik lov til at komme først til Månen, det ramte kl. 13.31 dansk tid. Fire minutter senere blev LCROSS smadret mod Månens overflade.
Og nedslagsstedet er valgt med omhu. For der er størst chance for at finde is et sted på Månen, hvor der altid er koldt - og det er der ved sydpolen på bunden af et dybt krater, hvor solen aldrig når ned. Samtidig skulle det være et sted, som kan ses med teleskoper fra Jorden. Valget faldt på Cabeus-krateret.
To nye kratere på 14 og 20 meter
\ Fakta
SE EN ANIMATION AF TUREN MOD MÅNEN
Hvis isen gemmer sig et stykke under månestøvet, skal der graves et stort hul for at komme ned til den. Og det er netop, hvad Centaur og LCROSS har gjort. Da Centaur ramte Månen med 9.000 kilometer i timen, blev der blev skabt et krater med en diameter på 20 meter og en dybde på fire meter.
Mere end 350 ton månemateriale blev slynget op fra overfladen og skabte en stor støvsky, som LCROSS passerede igennem på vej mod sin skæbne. LCROSS havde ni forskellige instrumenter ombord, som indsamlede data og sendte dem tilbage til Jorden i de fire minutter, der gik fra Centaur ramte Månen og til LCROSS gjorde det.
Den mindre LCROSS-satellit skabte et krater på 14 meter og en dybde på to meter, og 150 ton materiale blev sendt op.
Vandet afslører sig
Støvskyen fra kollisionerne vil kunne ses fra Jorden, når den er nået halvanden kilometer op. For så når skyen op over kanten af Cabeus-krateret. Oppe i sollyset fordampede isen - hvis den altså har været der.
Og der holdes godt øje med skyen fra teleskoper på Jorden og fra rumteleskoper som Hubble. Med spektralanalyser af materialet i den store støvsky kan forskerne bestemme, hvad den består af. Og hvis det viser sig, at der er slynget betydelige mængder is op ved kollisionerne, har missionen været en stor succes.
Det tager et stykke tid at analysere alle data, så der går nok et par dage, før resultatet ligger klar.
