Nu kan Grønland prale af at huse et stort, velfungerende radioteleskop med en parabol på 12 meter i diameter.
Teleskopet blev bragt til Grønland og sat op sidste år, og nu er det blevet taget i brug og er en del af et verdensomspændende netværk af teleskoper.
Grønlandsteleskopet er placeret på den amerikanske Thule-base ude ved kysten af det nordvestlige Grønland.
Ikke alene fungerer teleskopet som ventet, det kan også snakke sammen med det enorme observatorium ALMA (Atacama Large Millimeter/submillimeter Array) i Chile.
Teleskopet skal bruges som en del af det ambitiøse projekt Event Horizon Telescope (EHT), hvor målet er at bruge radioteleskoper til at tage billeder af sorte huller – sådan lidt populært sagt.
Sorte huller er områder af rummet, hvor koncentrationen af stof er så enorm høj, at tyngdekraften bliver umådelig stærk – faktisk så stærk, at ikke engang lys kan undslippe.
\ Læs mere
M87 rummer et kæmpemæssigt sort hul
Med EHT vil forskerne prøve at tage billeder af to store sorte huller, nemlig det sorte hul i midten af vores egen galakse, Mælkevejen, og det langt større sorte hul i centrum af galaksen M87.
Teleskopet i Grønland skal peges i retning af M87, hvor et sort hul med en masse som seks milliarder sole gemmer sig.
Andre teleskoper i Chile og på Hawaii rettes i samme retning, og når flere teleskoper placeret langt fra hinanden arbejder sammen, skulle det være muligt at skabe et billede af det sorte hul.
»EHT forvandler hele kloden til et gigantisk radioteleskop, og jo længere radioparabolantennerne i netværket står fra hinanden, desto skarpere billeder kan EHT producere,« udtaler lederen af EHT-projektet, Sheperd Doeleman, fra Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics i USA, i en pressemeddelelse.
»Grønlandsteleskopet vil hjælpe os med at opnå det bedst mulige billede af et supermassivt sort hul uden for vores egen galakse.«
Uden teleskopet i Grønland ville det slet ikke være muligt at observere det sorte hul i M87.
\ Læs mere
Man ser kun skyggen af hullet
I sagens natur er sorte huller ikke nemme at få øje på, så astronomerne skal nærmere prøve at fange den skygge, det sorte hul kaster. Det fortæller Marianne Vestergaard, der er lektor ved Niels Bohr Institutet under Københavns Universitet:
»Man håber på at se skyggen af det sorte hul. Der vil være en glød af lys fra gas og plasma omkring det sorte hul, fra materiale der er i færd med at blive opslugt af hullet. Men da det sorte hul ikke lyser, vil skiven af hullet være mørk, omgivet af en glød.«
Sådan et billede vil være et rigtig godt bevis for eksistensen af sorte huller, hvis nogen stadig skulle være i tvivl om, at de eksisterer. Det kan man nu næppe være længere, efter at detektorer i 2016 opfangede tyngdebølger fra to sorte huller, der smeltede sammen.
Marianne Vestergaard fortæller videre, at astronomerne håber at blive klogere på den stråle af stof, som det sorte hul spyer langt ud i verdensrummet, den såkaldte radiojet. De vil gerne vide, hvordan sådanne jets bliver dannet, og hvorfra de starter. Hun forsker selv i de sorte huller, der gemmer sig i centrum af galakser, men hun er ikke direkte involveret i EHT-projektet.
De første billeder af et sort hul er på vej
Grønlandsteleskopet er nu i fuld gang med at foretage målinger, men det får sandsynligvis ikke lov til at blive stående ved Thule-basen i ret mange år.
Thule (eller Pituffik, som området hedder på grønlandsk) er nemlig ikke det allerbedste sted til et radioteleskop. Problemet er først og fremmest luftfugtigheden, der forstyrrer målingerne.
Planen er da også at transportere teleskopet langt ind på indlandsisen – ind til midten af Grønland, hvor det kan stå højt og tørt. Her vil det fungere endnu bedre, end det gør i Thule.
»Det er absolut ønskværdigt, at teleskopet kommer op på indlandsisen, hvor det kan gøre den største nytte,« som Marianne Vestergaard siger det.
»På indlandsisen kommer man cirka tre kilometer op over havoverfladen. Jo kortere signalet skal vandre igennem atmosfæren, desto mindre bliver absorberet.«
Skarpe billeder af sorte huller kræver målinger igennem lang tid, så projektet fortsætter i mange år endnu.
Men astronomerne er allerede i gang med at analysere de foreløbige data, og det varer ikke mange måneder, før vi får de første, uskarpe billeder af et sort hul.
