NASA opsender solsejl

Vi har aldrig været tættere på at realisere drømmen om at sejle igennem rummet.

Et japansk rumfartøj bruger sejl på sin færd mod Venus, og i den amerikanske rumfartsorganisation NASA venter man spændt på resultater fra satellitten NanoSail-D.

NanoSail-D er lige nu i kredsløb rundt om Jorden og skal efter planen snart udfolde et papirtyndt sejl på mindre end ti kvadratmeter.

Sejlet skal fange sollys og bruge energien til fremdrift.

Gammel drøm

Science fiction-forfattere har længe beskrevet lange rumrejser med rumskibe, der blev drevet frem med solsejl. Nu er drømmene kommet tættere på at blive realiseret.

»Det er spændende, men der mangler stadig meget før den i praktisk er brugbar. Taler man om store rumfartøjer, skal man også have meget store sejlflader,« siger Erik Tandberg fra Norsk Romcenter.

Hvilket materiale skal man vælge? Hvordan skal man undgå, at sejlene bliver ødelagt, hvordan skal man pakke dem ned, og hvordan skal de spændes ud?

Alle disse spørgsmål er man nødt til at finde løsninger på, påpeger Tandberg.

Mikrosatellit

NASA's NanoSail-D blev i forrige uge skudt af sted fra Kodiak i øgruppen Aleuterne i Alaska.

Ifølge NASA fik jordstationer på Svalbard og i Alaska sidste lørdag kontakt med 'moder-satellitten' FASTSAT.

NanoSail-D er ikke stor - ifølge NASA er den ikke større end et brød.

Den er en af flere satellitter i mikroformat, som er med om bord på FASTSAT.

Der er indtil videre ikke kommet nogen meldinger, der kunne afsløre, om NanoSail-D havde koblet sig løs fra moder-satellitten og var kommet i gang med sin egen sejlads.

Hvis det lader sig gøre at søsætte NanoSail-D og bruge sejlene til fremdrift, vil det være første gang, dette er lykkedes for NASA.

Sæt kursen mod Venus

I sommer rapporterede den japanske rumfartsorganisation JAXA, at man med succes havde brugt solsejl på det ubemandede rumfartøj IKAROS, som har kurs mod Venus.

Solsejlet på IKAROS fanger fotonerne i sollyset, og japanerne rapporterede i juli, at IKAROS havde foldet sit sejl ud og var begyndt at fange fotoner.

Dermed satte japanerne en stopper for en lang række af uheld, som har forfulgt drømmen om at realisere fremdrift i rummet med solsejl.

Mange uheld

I 2005 skulle det sejldrevne rumfartøj Cosmos I sendes op i verdensrummet med en raket, skudt ud fra en ubåd i Barentshavet. Affyringen slog imidlertid fejl.

Tre år efter, i 2008, gik NASA's første planlagte søsætning af af NanoSail-D i vasken. Satellitten gik tabt, men NASA havde en ekstra model af NanoSail-D i baghånden.

Det er en modificeret udgave af den, som nu er sendt ud i kredsløb om Jorden.

Folder sig ud

Det er ikke muligt at opsende fartøjer med allerede påmonterede sejl. Derfor må sejlene ligge pænt indpakket under affyringen for derefter at folde sig ud i rummet.

NanoSail-D skal folde sejlene ud ved hjælp af fjedre. Sejlene ligger pakket ind som en faldskærm og spreder sig derefter ud efter samme princip som en trold i en æske.

Satellitten får en begrænset levetid. Ifølge Spaceflightnow.com regner man med, at den vil falde fra hinanden i løbet af 17 uger.

Den skal i kredsløb i den øvre del af atmosfæren, og netop effekten af Jordens atmosfære kan gøre det vanskeligt for NASA at måle effekten af solstrålerne.

Ikke solvind

NanoSail-D skal altså på samme måde som IKAROS fange fotoner fra Solen. Andre måder at bruge Solen som fremdriftskilde på, er foreløbig stadig på tegnebrættet.

Det har blandt andet været foreslået at lave sejl, som fanger ladede partikler fra Solen - de partikler, som solvinde består af.

Sådanne sejl har imidlertid ikke taget springet fra teori og science fiction til praktisk udnyttelse endnu.

NanoSail-D skal kunne observeres af amatørastronomer. Selve satellitten er meget lille, men sejlet kan give kortvarige blink med reflekteret sollys.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm