Vores galakse er fuld af røde dværgstjerner, og der kredser planeter omkring de fleste af dem.
Mange af planeterne er omtrent på størrelse med Jorden, og en del af dem kredser i den beboelige zone om stjernen.
Faktisk har cirka seks procent af alle røde dværgstjerner selskab af en beboelig klode, der i størrelse minder om Jorden.
Det har astronomer fra Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics i USA fundet ud af ved at analysere data fra rumteleskopet Kepler.
Resultatet bliver publiceret i et kommende nummer af tidsskriftet Astrophysical Journal.
13 lysår til nærmeste nabo
»Det er interessant, at der er så mange planeter i den beboelige zone omkring de små, røde dværgstjerner,« fortæller Lars A. Buchhave, der er astronom ved Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.
»Der er nemlig ekstremt mange af disse stjerner, og der er også mange, der er tæt på os.«
Tre fjerdedele af alle Mælkevejens stjerner er røde dværge, og der er masser af dem i vores galaktiske nabolag. Derfor kan astronomerne nu sige, at der sandsynligvis ikke er overvældende langt til beboelige planeter uden for Solsystemet.
Vi kan gøre os håb om at finde den nærmeste af dem kun 13 lysår herfra. Det svarer til 123.000 milliarder kilometer, og selv om det er så langt væk, at vi ikke skal gøre os håb om at besøge vores naboer i Mælkevejen inden for nogen overskuelig fremtid, så er det faktisk ganske tæt på i kosmisk sammenhæng.
Atmosfæren kan måles
Med teleskoper som James Webb Space Telescope og European Extremely Large Telescope (E-ELT), der begge vil være klar omkring 2018, bliver det muligt at zoome ind på de nærmeste af de jordlignende planeter, der kredser om andre stjerner end Solen.
Så kan man få en idé om kemien i planeternes atmosfærer og finde ud af, om der er spor efter levende væsener. Men nemt bliver det ikke.
»Det er utroligt svært at måle atmosfæren om en jordlignende planet, der kredser om en anden stjerne. Men E-ELT er netop designet til at kunne udføre den opgave,« siger Lars A. Buchhave.
Livet kan have det svært
Om der så rent faktisk er liv på planeter, der kredser i den rette afstand fra deres stjerner, er et åbent spørgsmål.
»At planeten er i den beboelige zone betyder blot, at overfladetemperaturen er sådan, at der kan være flydende vand på den. I virkeligheden er der ikke nogen der ved, om der kan være liv på en planet, der kredser om en rød dværg.«
Livet har faktisk nogle ekstra udfordringer på en planet, der kredser i den beboelige zone om en rød dværg.
En gennemsnitlig rød dværgstjerne er en tredjedel så stor som vores sol, og den skinner kun en tusindedel så kraftigt.
»Det specielle ved røde dværge er, at de er kølige. Det vil sige, at den beboelige zone er meget tættere på stjernen, end den er på en stjerne som Solen,« siger Lars A. Buchhave.
Stråling og bunden rotation
At planeten kredser tæt om stjernen betyder, at den i højere grad bliver udsat for skadelig ultraviolet stråling fra stjernen.
Desuden kan den være i såkaldt bunden rotation, så det altid er den samme side af planeten, der vender mod stjernen, og planeten derfor har en meget kold og en meget varm halvdel.
De forhold kan gøre det svært for livet at etablere sig. Svært, men ikke umuligt.
Måske er der levende væsener derude. Jordlignende planeter i den beboelige zone er der i hvert fald masser af.
