Siden Curiosity landede på den røde planet har robotten været på udgik efter tegn på liv.
Ved at analysere atomkrystallerne i jorden på Mars er forskere nu kommet frem til, at jorden på Mars til forveksling liger sandet fra vulkanske områder på Jorden - for eksempel Hawaii.
»Indholdet af jorden på Mars har været en kilde til gisninger indtil nu,« siger David Vaniman fra Planetary Science Institute i Tucson, Arizona.
»Jord på planeter er en afspejling af overfladernes processer og historie, som kan give viden om nuværende og tidligere klimaer,« tilføjer forskeren.
Forventer ikke levende væsener
Identifikationen af mineraler i sten og jord er afgørende for missionens mål - at vurdere om tidligere miljøforhold har kunnet opretholde biologisk liv. Hvert mineral registrerer nemlig betingelserne, hvorunder mineralet blev dannet.
»Hidtil har de mineraler Curiosity har analyseret været i overensstemmelse med vores oprindelige idéer om Mars' overgang fra et vådt til tørt miljø. De gamle sten, såsom konglomerater, foreslår strømmende vand, mens mineraler i den yngre jord er i overensstemmelse med begrænset interaktion med vand,« forklarer forskeren David Bish, Indiana University, Bloomington.
Forskerne forventer ikke at finde levende væsner, men i løbet af den toårige mission håber forskerne med hjælp fra Curiosity at blive kloge på, om områder på Mars nogensinde har tilbudt miljøforhold, der kunne opretholde liv.






























