Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Lynforsker Torsten Neubert modtager H. C. Ørsted Forskerpris

Annonce:

H.C. Ørsted Forskerpris på 50.000 kroner bliver i år givet til forsker Torsten Neubert, som er tilknyttet Danmarks Tekniske Universitet, DTU.

Torsten Neubert arbejder med lynfænomener og står i spidsen for den videnskabelige del af rumobservatoriet, ASIM (The Atmosphere-Space Interactions Monitor).

Projektet, som er Danmarks hidtil største rumprojekt, giver DTU-forskerne en ny og bedre forståelse af, hvordan der skabes lyn over skyerne, og hvordan tordenstorme påvirker stratosfæren og klimaet.

»Neubert er en internationalt anerkendt forsker, hvis forskning bliver citeret af forskere fra hele verden. Derudover er han et eminent formidlingstalent,« siger formanden for H.C. Ørsted Selskabet, Jacob Østergaard.

Prisoverrækkelsen sker på H.C. Ørsteds fødselsdag 14. august og foregår i Rudkøbing på Langeland, hvor H.C. Ørsted er født.

Med prisen følger et kunstværk af kunstneren Sabine Majus Hansen.

»Jeg ser prisen som et rygklap til alle dem, der været med til at gennemføre ASIM. De første tanker om projektet begyndte allerede for 20 år siden. Derfor er det fantastisk at få så fornem en anerkendelse,« siger Torsten Neubert.

Alle er velkomne til at overvære prisoverrækkelsen den 14. august.

Annonce:

LÆS OGSÅ: ASIM har fanget sine første lyn

mtl