Som landevejsbilist kender du det sikkert. En traktor har krydset vejen før dig, og det betyder, at du nu bumler hen over et spor af mudder, småsten og jord, som kastes omkring.
Det er nogenlunde det samme, der sker i verdensrummet i disse dage. Hvis altså din bil var Jorden, landevejen var banen rundt om Solen, og traktoren er den berømte Halleys Komet.
Kometen har nemlig efterladt et millioner af kilometer langt spor af støv, grus og is, som gradvist er smeltet af den, efter den for årtier siden bevægede sig forbi Solen.
Det giver nu masser af små lysglimt – stjerneskud – på himlen, mens kometresterne brænder op i Jordens atmosfære i de tidlige morgentimer.
Hold fast i dit nattesyn
En af dem, der glæder sig til at kigge efter stjerneskud i morgen tidlig, er Ole Eggers Bjælde, astrofysiker og museumsinspektør ved Science Museerne i Aarhus. Han er en af Videnskab.dk’s klummeskribenter, der i artikelserien Kig Op fortæller om alle de ting, vi kan forvente at se på himlen den kommende tid.
En af de ting er altså meteorregnen med navnet Eta Aquariderne.
»Det her er en af de sværme af stjerneskud, der kræver en portion held og evnen til at stå tidligt op,« fortæller han.
Stjerneskuddene viser sig nemlig primært lavt på himlen mod øst, og man skal helst se dem så sent som muligt, inden Solen står op. Og det gør den allerede klokken 5.17, ifølge Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.
»Generelt skal man prøve at undgå lysforurening, både fra Solen og fra menneskelig belysning fra byer og så videre,« forklarer Ole Eggers Bjælde.
»Og så skal man helst holde fast i sit nattesyn. Hvis man lige skal op og tænde lyset på badeværelset og kigge på telefonen først, så er det sværere at få øje på de små lys på himlen bagefter.«
Og det kræver, at man formentlig må stirre op i mørket med en vis tålmodighed. For med denne meteorregn skal man, hvis man er heldig, forvente at se et stjerneskud cirka hvert tredje eller fjerde minut, anslår Ole Eggers Bjælde.
I kølvandet af Halleys hale
Kometen, hvis beskidte kølvand vi ramler ind i, er en af de mest berømte kometer i verdensrummet, nemlig Halleys Komet.
Du skal dog ikke gøre dig nogen forhåbning om at se selve kometen, som er observeret igen og igen i årtusinder, indtil Edmond Halley i 1705 udregnede dens tilbagevenden hvert 76. år.
For lige nu kunne den stort set ikke være længere væk, forklarer Ole Eggers Bjælde:
»Den er lige nu på et af de fjerneste punkter i sin elliptiske bane om Solen. Relativt tæt på Pluto.«
Næste gang den varmes så meget op af Solen, at den viser sin lysende hale og koma (omrids) relativt tæt på Jorden, er i 2061.
»Men den har altså trukket det her spor hele vejen gennem Solsystemet. Og når de små rester fra kometen rammer vores atmosfære, bliver de varmet så meget op, at de brænder og lyser op.«
\ Sådan ser du bedst stjerneskud
- Tjek vejrudsigten: Hvis der er helt overskyet, er chancen for at se stjerneskud eller andet spændende på himlen lig nul. Tjek også, hvornår Månen står op og går ned. Man kan se flere stjerneskud og himmellegemerne tydeligere, når Månen ikke er på himlen.
- Find et mørkt sted: Tag ud af byen, hvor lysforureningen er minimal. Alternativt find et sted, hvor huse, bygninger eller træer skygger for lys fra gadelamper.
- Giv dig tid: Efter omkring et kvarter i mørket er øjnene markant bedre til at se lyssvage stjerner, satellitter eller stjerneskud.
- Husk varmt tøj og gerne et tæppe: Det kræver tålmodighed at se efter stjerneskud. Især nogle af de mindre sværme, hvor der kan være langt mellem meteorerne.
- Læg dig ned på ryggen eller i en liggestol: På den måde har du en større del af himlen i dit synsfelt og dermed større chance for at se et stjerneskud.
Bare synd for sønderjyderne
Meteorsværmen kaldes for Eta Aquariderne, fordi den kan ses i stjernetegnet Vandmanden (Aquarius) ved stjernen Eta Aquarius, lavt på himlen mod øst i morgentimerne.
Den har kunnet ses i mindst en uge og fortsætter med at være synlig i en måneds tid endnu. Men den er mest synlig i denne uge.
Hvis altså vejrguderne i Danmark tillader det. Det bedste bud på deres profet er Trine Pedersen, der er vagthavende meteorolog hos DMI.
»Chancen for at se stjerneskud er nok bedst i morgen tidlig (tirsdag morgen, red.), men kun i visse dele af landet,« fortæller hun til Videnskab.dk.
»Nord for Limfjorden og på den nordvestlige del af Sjælland mod Bornholm ser der ud til at blive klart vejr. Men jo længere du kommer mod sydvest, desto flere skyer er der.«
Hun spår derfor ikke sønderjyderne gode chancer for at få et glimt af himlen.
»Onsdag morgen er det mere ligeligt fordelt over hele landet, men der ser ud til at ligge et højt, tyndt lag skyer. Så hvis stjerneskuddene ikke er særligt lysstærke, så tvivler jeg på, at man kan se dem.«
Torsdag morgen er »temmelig skyet« de fleste steder, fortæller meteorologen.
Men til trods for de beskedne chancer og udfordrende lysforhold mener Ole Eggers Bjælde stadig, at der er god grund til at vende snuden og øjnene opad i hvert fald tirsdag morgen ved 4-tiden.
»Der er jo bare noget enormt tilfredsstillende ved at gå ud og lede efter og så finde en meteorregn, når man ved, at den er der. Du kan jo selvfølgelig altid være heldig at se et stjerneskud, men lige nu er chancerne trods alt større end normalt.«
»Hvis man altså er oppe på det frygtelige tidspunkt,« tilføjer han.
