Når Jorden ligger på linje med to tunge objekter, vil det midterste objekt virke som et forstørrelsesglas, der forstærker lyset fra det bagerste objekt.
Når de to objekter er galakser eller galaksehobe, vil lyset fra det bagerste objekt blive forstørret kraftigt.
Denne effekt blev forudsagt af Albert Einstein og kaldes 'mikro-linsing'.
Galaksehob har 180 milliarder gange større masse end Solen
Den fjerne galakse tilhører galaksehoben IRC 0218. Galaksehoben har en masse, der er 180 milliarder gange større end Solens masse.
Da astronomer ville studere stjernedannelsen i denne galakse med Keck- og Hubble-teleskopet, så de noget mærkeligt. Der var lys fra en ekstra og endnu fjernere galakse i observationerne; en galakse, der viste sig at ligge hele 10,7 milliarder lysår borte.
Lyset fra denne fjerne galakse ville have været for svagt til, at astronomer kunne observere det - hvis det altså ikke havde været for den mellemliggende galaksehob.
Opdagelsen kan forklare de første stjerner og galakser
IRC 0218 har altså hjulpet astronomerne med at finde en ny, og meget fjern, galakse. En opdagelse, der kan hjælpe med at forklare de mekanismer, der skabte de første stjerner og galakser, og som med tiden har ført til det univers, vi ser i dag.
Det er dog svært at finde fjerne mikrolinsende galakser, da det bliver sværere at se forstørrelsen, jo fjernere det kosmiske forstørrelsesglas ligger. Det var derfor meget heldigt, at astronomer valgte at nærstudere netop denne fjerne galaksehob.
