Tarantel-tågen er et gigantisk område af glødende gasser, der også går under betegnelsen ’30 Doradus’. Gasserne gløder, fordi de påvirkes af energirigt lys fra unge, varme stjerner.
Tågen befinder sig i en afstand på ca. 170.000 lysår i den Store Magellanske Sky, der er en af de små galakser, der kredser om vores egen galakse, Mælkevejen.
Tågen har fået sit navn, fordi den minder om en stor edderkop - en tarantel. Den kosmiske edderkop er et af de største stjernedannende områder i Mælkevejens nærmeste nabolag.
Et af de største billeder fra Hubble nogensinde
Billedet her er en mosaik af optagelser lavet med Rumteleskopet Hubble i oktober sidste år. Det er et af de største panoramabilleder, der nogensinde er lavet med data fra Hubble.
\ Fakta
Midt i tågen ligger en stjernehob ved navn NGC 2070, der består af ca. 500.000 stjerner, som astronomisk set er meget unge. Hobens stjerner har nemlig kun 2-3 millioner år på bagen, hvilket er betydeligt yngre end fx Solen, der er ca. 4,6 milliarder år gammel. Hobens tætpakkede kerne, der kaldes RMC 136, indeholder nogle af de tungeste stjerner, vi kender - mere end 100 gange tungere end Solen.
Billedet er blevet offentliggjort for at fejre Rumteleskopets 22 års jubilæum. Hubble blev bragt i kredsløb om Jorden d. 24. april 1990.
Tågen kan lære astronomer om stjerners livscyklus
Den energirige stråling fra de unge, varme stjerner og chokbølger skabt af supernovaeksplosioner er med til at forme Tarantel-tågens gasser.
Både strålingen og chokbølgerne er dog også medvirkende til at skabe nye stjerner, når de presser gassen sammen.
Tarantel-tågen er således et meget interessant studieobjekt, hvor astronomerne kan lære mere om stjernernes livscyklus fra vugge til grav.
