Den amerikansk-europæiske satellit Solar and Heliospheric Observatory (SOHO) har siden 1995 holdt et vågent øje med vores nærmeste stjerne, Solen.
SOHO er også jævnligt vidne til kometer, der ikke overlever deres møde med Solen.
Således fulgte SOHO d. 14. marts en komet ved navn SWAN, der nærmede sig Solen og efter alt at dømme ikke er sluppet helskindet fra det kosmiske stævnemøde.
Billedet ovenfor viser kometen på vej mod Solen d. 14. marts kl. 22:12 dansk tid.
Studerer Solens omegn
Både denne og de andre kometer ses på billeder optaget med SOHOs såkaldte 'koronagraf-kameraer', der skaber en kunstig solformørkelse ved at blokere for Solens blændende lys med en lille skive.
Solen er markeret med den hvide ring i midten af skiven. Med koronagraferne kan astronomerne studere Solens omegn, hvilket bl.a. gør det muligt at følge de store skyer af elektrisk ladede partikler, der slynges ud i forbindelse med store udbrud på Solen.
På koronagraf-billederne ses imidlertid også de stjerner, planeter og eventuelle kometer, der står tæt ved Solen.
Solen opløser kometerne
Kometer er objekter af klippemateriale og is, der kommer fra de kolde yderområder i Solsystemet.
Når en komet kommer tæt på Solens varme, begynder isen at fordampe. Det skaber en sky omkring kometen - den såkaldte koma.
Solens lys og den konstante partikelstrøm fra Solen (solvinden) blæser skyen væk fra kometkernen.
Resultatet er kometens hale, der altid vender væk fra Solen. Kommer kometen for tæt på Solens varme, kan fordampningen dog blive så voldsom, at hele kometen går i opløsning.
