Danmarks største øje mod himlen er placeret på en kanarisk bjergtop . Nordic Optical Telescope bruges flittigt af danske astronomer, og Videnskab.dk har fået lov til at sidde med i kontrolrummet.
\ Automatisk oplæsning
Danmarks største øje mod himlen er placeret på en kanarisk bjergtop . Nordic Optical Telescope bruges flittigt af danske astronomer, og Videnskab.dk har fået lov til at sidde med i kontrolrummet.
Der er koldt på toppen, og turen derop er lang og besværlig. Men hvis man vil besøge det store teleskop Nordic Optical Telescope (NOT), er der ingen vej udenom.
Som Videnskab.dk’s udsendte har jeg vinket farvel til det milde vejr ved kysten af den kanariske ø La Palma for at begive mig op til øens højeste bjergtop, Roque de los Muchachos.
Turen går langsomt opad gennem utallige hårnålesving, mens temperaturen daler, og nåleskoven erstattes af et øde månelandskab med sne på skråningerne.
Heroppe, hvor udsigten er helt fænomenal, er det nordiske superteleskop placeret i en højde af 2.382 meter over havets overflade.
Jeg bydes velkommen af Samuel Grund Sørensen, der her midt på eftermiddagen lige er vågnet. Han har været på nattearbejde ved NOT og har sovet det meste af dagen, men nu er han frisk og vil gerne vise teleskopet frem.
»Jeg er det, man kalder ’student support astronomer’ på Nordic Optical Telescope – det største teleskop, Danmark kontrollerer. Det har et hovedspejl, der er 2,56 meter i diameter, så det er et af de helt store,« fortæller han.
Og imponerende er det. Selve teleskopet er godt seks meter langt, og det har sin egen toetagers bygning.
Heroppe ligger en række europæiske teleskoper, men NOT har den smukkeste placering ganske tæt på toppen af bjerget, hvor det knejser over de øvrige teleskoper på bjergryggen.
Nogle gange kommer skyerne kravlende op og dækker de andre teleskoper, men fordi NOT er lidt højere oppe, kan det fortsætte observationerne.
Roque de los Muchachos er en af verdens absolut bedste udkigsposter for astronomer, kun overgået af de højeste tinder i Atacama-ørkenen i Chile og toppen af den inaktive vulkan Mauna Kea på Hawaii.
I højderne er der nemlig næsten altid stjerneklart om natten, og lyset fra stjernerne skal ikke igennem så meget af atmosfærens urolige luft og vanddamp, der kan forstyrre målingerne.
Desuden er der bælgmørkt om natten. Roque de los Muchachos ligger midt på øen langt fra alting, men selv nede ved kysten er lysforureningen begrænset.
Nattemørket er beskyttet ved lov, så både på La Palma og den del af naboøen Tenerife, der vender mod øen, er udendørsbelysningen dæmpet. Gadelygter peger altid nedad og lyser med et ret svagt, gulligt lys.
Helt ekstraordinært har jeg fået lov til at blive oppe ved teleskoperne efter mørkets frembrud. Normalt er det kun astronomer, der må være på toppen af bjerget om natten.
En bom spærrer vejen, og vagter holder øje med, at uvedkommende ikke kommer ind på området. Teleskopernes følsomme instrumenter skal nemlig ikke forstyrres af lyset fra billygter eller lommelygter.
Nogle gange kommer astronomerne på besøg og benytter teleskopet, andre gange får de hjælp til at foretage observationerne af sådan nogle som Samuel Grund Sørensen, der er fysikstuderende fra Aarhus Universitet, og som er blevet oplært i at bruge teleskopet.
»Man kan sige, jeg er i praktik som astronom. Vi er en lille gruppe nordiske studerende, der typisk bor på La Palma i et år, mens vi passer vores studier. Og så observerer vi med NOT tre-fire gange om måneden,« siger han og fortsætter:
»Det er fantastisk og helt unikt at være hernede som en del af ens studie. Det er et godt miljø at være i, hvor vi lærer rigtig meget af de fastansatte. Og jeg savner ikke at cykle til universitet i regnvejr om vinteren.«
Med NOT kan astronomerne få øje på alt lige fra asteroider i Solsystemet over stjernerne i Mælkevejen til ekstremt fjerne, uhyre voldsomme eksplosioner, hvorfra lyset har været milliarder af år om at nå frem.
De kan ikke bare opfange lys, men også bruge teleskopets instrumenter til at analysere det. Udover et kamera er NOT nemlig forsynet med såkaldte spektrografer, som for eksempel kan bruges til at måle afstanden til fjerne objekter, afsløre grundstofferne i universet og karakterisere exoplaneter.
Teleskopet er uhyre efterspurgt og bliver flittigt brugt, især af nordiske astronomer. Hvert år publiceres der mere end 100 videnskabelige artikler, hvor forskerne har brugt data fra NOT til at opnå nye erkendelser om universet.
Generelt spiller NOT en stor rolle i uddannelsen af nye astrofysikere. De studerende kan komme til La Palma og opleve, hvad det vil sige at benytte et stort teleskop som observerende astronom.
Professor Johan Fynbo fra Niels Bohr Institutet på København Universitet er med til at planlægge kurserne, og han glæder sig altid til at komme tilbage til La Palma.
»Jeg skal derned igen til august. Jeg plejer at tage derned hvert år, når vi har sommerskole med studerende fra danske universiteter. Det er helt fantastisk,« fortæller han og fortsætter:
»På sommerskolen råder vi over teleskopet i fem nætter, hvor de studerende selv vælger, hvad de vil observere. De kan for eksempel opdage nye kvasarer og måle deres egenskaber.«
Nogle af de studerende vender tilbage til øen og tilbringer et år eller halvandet på den.
De kan passe deres studier, mens de samtidig bliver så grundigt oplært i at bruge NOT, at de både kan observere selvstændigt som såkaldte support-astronomer og lære besøgende astronomer at anvende teleskopet.
En vagt starter med, at den vagthavende astronom lægger en plan for, hvad der skal observeres pågældende nat. De rigtige filtre og optiske komponenter skal installeres i teleskopet, og der skal holdes et vågent øje med vejret, for skyer eller kraftig vind kan ødelægge observationerne.
Ved solnedgang åbnes NOT’s kuppel, der er 11 meter i diameter og rager 16,5 meter op over klippegrunden. Så er teleskopet klar til brug.
»Vi kigger på mange forskellige ting i løbet af en nat. Jeg har planlagt cirka 30 observationer i nat, men det bliver nok til en del mere, for der dukker altid nye mål op i løbet af natten,« fortæller Samuel Grund Sørensen, mens han sidder i kontrolrummet foran den computer, hvor planen for natten efterhånden tager form.
Kontrolrummet og et tilhørende serverrum er fyldt med nye og gamle computere, der bruges til at styre teleskopet og behandle data fra det. Nogle af dem er udstyret med oldnordiske CRT-skærme, der har stået tændt i årtier. De må helst ikke slukkes, for så er det ikke sikkert, at de kan tændes igen.
Nordic Optical Telescope blev indviet i 1989, og noget af udstyret er helt tilbage fra dengang. Men det virker bare, og ind imellem bliver teleskopet opgraderet med nye instrumenter, der giver astronomerne nye muligheder for at observere himmellegemerne.
Astronomerne søger om at få observationstid måneder i forvejen, men ikke alting kan skemalægges. Himlen over os er nemlig ikke så evig og uforanderlig, som oldtidens astronomer mente.
»Vi har den fleksibilitet, der gør det muligt hurtigt at rette teleskopet mod et nyt objekt, der pludselig dukker op på himlen. Vi kan for eksempel opfange lyset fra en stjerne, der eksploderer som en supernova eller bliver flået i stykker af et sort hul. Ud fra målingerne kan astronomerne finde ud af, hvad der egentlig skete,« fortsætter Samuel Grund Sørensen.
Nordic Optical Telescope blev indviet i 1989. Siden 2020 har teleskopet været drevet i et samarbejde imellem Aarhus Universitet og Turku Universitet i Finland. Finnerne ejer teleskopet med tilhørende bygninger, mens administration og drift varetages af Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.
Teleskopet med tilhørende instrumenter vedligeholdes af en lille stab af medarbejdere, der bor på La Palma, men er ansatte på Aarhus Universitet. Mange af dem har arbejdet med teleskopet i årtier.
NOT er på finansloven, men driftsudgifterne betales også af brugerne, som primært er de nordiske universiteter. Cirka en tredjedel af tiden bruges teleskopet af danske forskere.
»For mig er det uventede det mest interessante. Og det er fedt at finde ud af, at man lige har kigget på en ekstremt voldsom eksplosion i det tidlige univers, hvor lyset har rejst igennem universet i mere end 12 milliarder år for at nå ned til vores detektor i teleskopet.«
I timerne efter solnedgang bliver det mørkere og koldere på toppen af La Palma. I den frostklare nat står tusindvis af stjerner tydeligt på himlen, og man kan se Mælkevejens bånd hen over himlen med det blotte øje.
Men der er ikke meget tid til at nyde synet, for teleskopet skal passes og rettes nye steder hen. Den 35 ton tunge teleskopbygning kan dreje rundt på en cirkelformet skinne, og hver gang, et nyt mål skal observeres, roterer hele bygningen. Det føles som et lille jordskælv i kontrolrummet i stueetagen.
I løbet af natten ændres planerne flere gange, fordi en satellit har registreret kraftig stråling fra en kosmisk eksplosion, som astronomerne vil bruge NOT til at studere nærmere.
Det kan for eksempel være den kinesiske røntgensatellit Einstein Probe eller det amerikanske gammateleskop Swift, der leder astronomerne på sporet, og så følger de op med det nordiske teleskop.
Det skal helst gå så hurtigt som muligt, fordi astronomerne gerne vil følge begivenheden fra starten, og her er det en fordel, at det højst tager halvandet minut at dreje NOT mod et nyt mål.
Den vagthavende astronom skal sørge for, at teleskopet hurtigt kommer i omdrejninger, når stjerner eksploderer eller neutronstjerner støder sammen et sted ude i universet. Men Samuel Grund Sørensen arbejder på et system, så det kan klares uden menneskelig indblanding.
Så vil teleskopet automatisk afbryde en igangværende observation og hurtig rette sig mod et nyt sted på himlen, hvis der kommer et interessant signal fra en satellit.
Når Solen er ved at stå op, er det fyraften efter en lang vinternats observationer. En række forskere har fået levere de data, de har gået og sukket efter, og folk som Samuel Grund Sørensen, der har passet teleskoperne, kan få deres velfortjente søvn.
