Som forventet toppede meteorsværmen Draconiderne mandag den 8. oktober.
Maksimal aktivitet var omkring kl. 18 dansk tid og et par timer frem, hvor der blev registreret op til 2.200 meteorer i timen.
En stor del af denne meteorregn kunne dog ikke ses med øjet, men blev derimod registreret ved hjælp af radar, der kan se langt mindre og dermed svagere stjerneskud.
Toppede med 550 stjerneskud i timen
Visuelt - altså set med øjet - var der dog også noget at komme efter. Ud fra de observationer, der indtil videre er blevet indsamlet af den Internationale Meteor Organisation (IMO), toppede Draconiderne med en aktivitet på ca. 550 stjerneskud i timen.
Der er dog en betydelig usikkkerhed på denne værdi, og IMO selv vurderer, at værdien baseret på de nuværende data ligger for højt.
Man ser altid færre skud
Når aktiviteten af stjerneskudssværme angives, er der tale om en idealiseret værdi. Dette tal angiver, hvor mange skud, der kan ses under helt perfekte forhold: helt klar og helt mørk himmel, udsyn til hele himlen og stjerneskuddenes udstrålingspunkt lige over hovedet.
Da disse betingelser normalt aldrig er opfyldt, ses altid færre skud end aktiviteten angiver.
Draconiderne består af kometstumper
Draconiderne er rester af kometen Giacobini–Zinner.
Kometstumperne ligger langs kometens bane, der krydser Jordens bane om Solen, netop der hvor vores planet befinder sig hvert år i begyndelsen af oktober.
Aktiviteten af sværmen bestemmes af, hvor tæt den sky af støv fra kometen er, som Jorden flyver igennem.
