Mellem 1969 og 1972 gennemførte NASA 6 bemandede ture til Månen, og nu vil de tage turen igen.
NASA's igangværende rumprogram, som hedder Artemis, skal over de kommende år bringe mennesker til Månen igen. Missionerne er dog forsinkede, og NASA vil derfor tidligst lande på Månen i 2027 - hvorfor kan du læse om i artiklen: 'NASA udsætter månelanding – hvad prioriterer fremtidens NASA med den nye leder ved roret?'
Hvad der måske vil overraske mange, er, at Artemis-programmet, som er opkaldt efter gudinden for jagt i oldgræsk mytologi, ser ud til at blive en del vanskeligere end for 50 år siden.
»Artemis III er en meget kompliceret mission, hvor der er mange ting, der skal falde i hak,« siger Terje Wahl, der er fagdirektør ved Norsk Rumcenter.
Dengang mennesket første gang gik på Månen
Apollo 11 blev gennemført med en raketopsendelse.
Saturn V, som var en flertrins-raket forsynet af flydende drivmidler, sendte såvel kommandosektionen, et månelandingsfartøj samt en servicesektion op fra Jorden.
Mens de var i kredsløb om Månen, steg Neil Armstrong og Buzz Aldrin over i landingsfartøjet, Eagle. De landede på Månen og tog de første berømte første skridt på overfladen.
Efter 21 og en halv time lettede den øverste del af månelandingsfartøjet og bragte astronauterne tilbage til kommando- og serviceafsnittet, Columbia. Så gik turen hjem til Jorden.
SpaceX leverer landingsfartøj
I det nye måneprogram skal SpaceX levere et separat landingsfartøj, som bliver en version af den store løfteraket Starship - verdens hidtil største og kraftigste raket.
For at sikre, at Starship har nok brændstof, skal løfteraketten tankes op igen, mens den er i kredsløb om Jorden. Denne manøvre skal testes og vil kræve yderligere opsendelser af brændstof.
Fire astronauter vil derefter blive sendt op separat med den enorme NASA-raket, Space Launch System (SLS).
Rumkapslen Orion skal fragte astronauterne til Månen. To af astronauterne går derefter ombord på Starship Human Landing System (HLS) for at lande.
I det næste trin af måneprogrammet skal der bygges en rumstation i kredsløb om Månen. Den hedder Gateway og er et internationalt samarbejde.
Astronauter vil derefter bruge Gateway som en slags mellemstation. Rejser fra og til Månens overflade vil foregå via rumstationen.
Vil prøve noget helt nyt
Den vigtigste grund til, at man i dag ikke gør, som man gjorde ved tidligere Apollo-missioner, er netop, at det er gjort før, siger Terje Wahl.
»Den grundlæggende tanke er, at tiden er inde til at etablere en bemandet forskningsstation på Månen,« fortæller Terje Wahl.
»Det bliver ligesom dét, man gjorde på Sydpolen, flere årtier efter, Roald Amundsen havde været der.«
Faktisk var planen, at NASA skulle arbejde mod endnu en månelanding i 2028. Planen blev fremskyndet til 2024 i løbet af Donald Trumps forrige præsidentperiode. Nu er målet flyttet til tidligst i 2027.
NASA måtte indgå et »fornuftsægteskab«
Med den nye tidsfrist kunne NASA ikke vente på, at Gateway skulle blive færdig, men var nødt til at komme med et nyt oplæg, siger Terje Wahl.
NASA valgte så at gå efter et landingsfartøj fra SpaceX.
»Her står de i en situation, hvor Orion ikke var udviklet til at kunne lande selv, og Starship ikke var udviklet til at lande på Månen. Det er blevet et fornuftsægteskab undervejs.«
»Selvom det er kompliceret, stort og dyrt, var det den eneste mulighed, som, NASA mente, kunne gennemføres i tide, da de havde udbudskonkurrencen.«
Månens Sydpol
Første fase af Artemis-programmet er gennemført. NASA har opsendt rumkapslen Orion i kredsløb om Månen, men uden mennesker.
Artemis II skal opsende mennesker i Orion på en tur rundt om Månen - dette er blevet forsinket fra september 2025 til april 2026.
Artemis III bliver den første nye bemandede landing. Den skal ikke gå via Gateway, men den langsigtede plan er, at fremtidige Artemis-rumfærder skal gå via rumstationen. Landingen er udskudt fra efteråret 2026 til sommeren 2027.
Mennesker skal lande i området ved Månens sydpol, hvor der fundet frosset vand i jorden.
»Opdagelsen af is på Sydpolen ændrede hele situationen,« siger Terje Wahl.
Vand kan bruges til at lave brændstof, til at drikke eller dyrke mad.
\ Læs også
Plads til videreudvikling
Artemis-programmet skal nå langt mere, end Apollo gjorde, siger Arvid Bertheau Johannessen, fagchef for bemandet rumfart og udforskning ved Norsk Rumcenter.
»Dengang var den store bedrift at lande på Månen. Da det var gjort, var man stort set i mål.«
»Nu skal de opholde sig længere tid på Månen, de skal bygge Gateway, som bliver næste skridt efter Den Internationale Rumstation (ISS).«
På længere sigt er det tanken at skabe fundamentet for at rejse videre til Mars.
»Artemis er en struktur, man kan bygge videre på i mange flere trin, mere end blot at lande på Månen,« siger Arvid Bertheau Johannessen.
En anden forskel er, at Artemis i højere grad er et internationalt samarbejde, påpeger han.
Usikkerheder i kølvandet
Den første nye landing med mennesker er afhængig af Starship HLS.
»Det indebærer, at SpaceX først skal få det udviklet. Vi ser hele tiden nye testflyvninger, som går bedre og bedre, men det ser ud til, at der stadig er lidt vej endnu,« siger Arvid Bertheau Johannessen.
»Når de først har fået det på plads, skal de demonstrere en ubemandet landing på Månen. De er også afhængige af tankstationerne i kredsløb om Jorden for at få Starship frem.«
Projektet vil fyre op under kommercielle aktører i rumfarten, siger Arvid Bertheau Johannessen.
»Det er godt, men der følger også en række usikkerheder i kølvandet.«
Tror, vi snart vil se mennesker på Månen igen
Det bliver spændende at følge, hvordan det vil gå med tidsplanen og budgettet, siger Arvid Bertheau Johannessen.
Tror du, vi vil se mennesker lande på Månen igen om få år?
»Ja, det tror jeg bestemt.«
Det er i øvrigt ikke kun NASA og samarbejdpartnere, der har måneplaner. Der er flere store rumnationer under opsejling, siger Arvid Bertheau Johannessen, nemlig både Kina og Indien.
»Der er nok en del prestige i at komme tilbage på Månen igen, så man vil nok ikke udsætte planerne alt for længe.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
