Lige nu, mens du læser dette, kører to robotter langsomt omkring på Mars og leder efter tegn på liv.
Den senest ankomne, Perseverance, er den femte Mars-rover. Udover roverne findes også 16 landingsmoduler og 5 såkaldte sub-landere, der var mere eller mindre succesfulde. Se en liste nederst i artiklen.
De mange Mars-missioner har fået en læser til at undre sig.
»Hvor meget 'skrammel' er der allerede på Mars?,« spørger vores læser Søren, der så med, da Perseverance landede på Mars' overflade den 18. februar 2021.
»Jeg tænker på varmeskjold, faldskærme og andet, der bliver 'skudt af', før den aktuelle Perseverance lander. Herunder skrammel fra de ikke-lykkedes missioner. Og så selvfølgelig de nu inaktive rovers og så videre. Jeg ser for mig, at en faldskærm blæser rundt over sletterne og ender med at pakke en aktiv rover ind, så den hverken kan fotografere eller bevæge sig … Er det relevant? Og hvis ikke: Hvorfor ikke?,« uddyber Søren.
Det er jo egentlig et godt spørgsmål.
Vi ringer til astrofysiker og rumforsker ved Niels Bohr Institutet Kjartan Kinch, der også har været med til at bygge komponenter til Perseverance, og som var med her på Videnskab.dk, da NASA lykkedes med at få manøvreret robotten sikkert 'ned i en tåge af død' i Jezero-krateret.
Du kan se eller gense den faretruende Mars-landing her eller danne dig et overblik over de mange andre landinger, der har været på Mars i artiklen: Her er de fem bedste og værste landinger på Mars.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk
Som en bil i det indre København
Umiddelbart kan Kjartan Kinch ikke svare på, hvor meget rumskrammel der efterhånden har hobet sig op på Mars, siden russerne landede på planeten første gang i 1971 (Mars 2 på kortet nedenfor).
»Perseverance havde varmeskjold, backshell, skycrane (et ganske lille raketdrevet rumfartøj, som blidt sænkede Perseverance ned på Mars overflade, red.) og faldskærm med sig. Og jeg ved altså ikke, hvordan alle landingssystemerne har været under andre missioner,« siger rumforskeren.
Du kan nedenfor se et kort over de steder, hvor man i dag anslår, at der findes rester fra rovere, sonder og andet rumskrot.
Men rumskrot på Mars er ikke noget, hverken Kjartan Kinch eller hans kollegaer er specielt bekymrede for eller tager med i deres forholdsregler, når turen går til vores røde nabo. Afstandene er så store på Mars, at rumskramlet ikke udgør nogen risiko ved nye missioner.
»Hvis du nu tog en bil, skilte den ad og lagde den rundtomkring i det indre København, zoomede meget langt ud, til du kunne se hele Jorden ovenfra, og så spurgte, om det var farligt at lande på Jorden nu, fordi der lå en bil der i fem dele - så ville svaret nok være nej. Det er det, der er skalaen i det her spørgsmål,« siger Kjartan Kinch.
Men hvad så hvis skramlet flyver rundt, som Søren påpeger?
»Mars er en kæmpestor verden, og jeg tror ikke, der er nogen risiko. Jeg har heller aldrig hørt om nogen, der bekymrede sig om det. Det er mest immobilt skrammel, og selvom en faldskærm kan blæse rundt efter landingen, er der grænser for, hvor længe den gør det,« uddyber Kjartan Kinch.
Skrald eller museumsgenstande?
Men er det så slet ikke et problem, at vi sender flere og flere rumsonder og rovere mod Mars?
»Hvis du spørger mig personligt, ville det være godt at undgå at svine for meget deroppe, men man kan ikke undgå det, som tingene er nu. Det er uheldigvis en nødvendighed med de udfordringer, der er ved at bringe en rumsonde til Mars med den teknologi, vi har i dag. Og det er jo et lille antal, der lander på Mars,« siger rumforskeren.
Kjartan Kinch påpeger, at der andre steder i universet, hvor menneskets forurening gør større skade:
»Sammenlignet med hvor meget skrammel vi efterlader på Jorden i vores almindelige tilstedeværelse, er det meget lidt, der er på Mars.«
Måske kan Mars-rovere og sonder stå deroppe og vente på, at menneskene engang kommer op og henter dem igen. I hvert fald forgår de ikke så let:
»Atmosfæren er tynd, så der er ikke særlig meget kraft i vinden, og det er begrænset, hvor meget sand og støv, der flyttes rundt deroppe og hvor hurtigt. Man skal bekymre sig om det, for det kan forstyrre tings funktionaliteter i de rovere, der skal køre rundt på Mars. Men en rumsonde skal stå en del længere tid på Mars end i Sahara her på Jorden, inden den er dækket af sand. Vejret er meget dårligere på Jorden,« griner forskeren.
Det kan måske inden længe blive til virkelighed. NASA har planer om at vende tilbage og hente roverens indsamlede prøver engang i 2030'erne under Mars Sample Return-missionen. Perseverance' prøver skal tilbage til Jordens laboratorier for at bliver analyseret for spor efter liv.
Tak for spørgsmålet, Søren
Der skal lyde en stort tak til vores læser Søren for det gode spørgsmål. Han får tilsendt en lækker T-shirt med en undrende rumabe på. Sådan en kan du også være heldig at få fingre i.
Sæt turbo under kedlerne, og hiv et godt spørgsmål frem fra hjernebarken. Fat tastaturet, og send spørgsmålet til sv@videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk. Så kvitterer vi med en T-shirt.
Læserne har tidligere stillet et væld af gode spørgsmål til Kjartan Kinch og den danske astronaut Andreas Mogensen. Du kan du blandt andet kan blive klogere på, hvordan udsigterne er til at kolonisere Mars: Læsernes spørgsmål: Kan Mars-robotten finde liv? Og hvornår kan mennesker kolonisere Mars?
\ Skrot og skrald på Mars
Siden Sovjets Mars 1-fiasko i 1960 har mennesket sendt alt muligt mod vores røde nabo. Det er desværre langtfra hver gang, at landingerne er succesfulde. Ofte sker det, at det avancerede udstyr styrter ned et vilkårligt sted på Mars' overflade eller slet og ret forsvinder ude i det lufttomme rum. Således har 36 ud af de 49 Mars-missioner, hvoraf de fleste har været søgt at komme i kredsløb eller flyve forbi som en såkaldt flyby, budt på skuffelser, systemfejl og manglende kontakt.
- I 1964 lykkedes det for amerikanerne med deres Mariner 1-rumsonde at foretage en succesfuld overflyvning. Det bragte os de allerførste billeder af Mars' overflade.
- I 1971 kunne russerne efter ni mislykkede missioner endelig sende deres Mars 2-rumsonde i kredsløb om planeten. Med på rejsen var et landingsmodul, der var det første menneskeskabte materiale på Mars' overflade, men desværre mere som rumskrot end funktionel robot.
- NASAs Viking 1 og Viking 2 i 1976 var de første succesfulde landingsmoduler, der virkede på Mars' overflade i mere end seks år. Siden fulgte 16 landingsmoduler. Den 17. - Tianwen-1 - bliver den første kinesiske af slagsen.
- Det blev først i 1997, at NASA fik en funktionel rover til Mars' overflade. Robotten hed Sojourner og var på størrelse med en fjernstyret bil.
- Siden har roverne Spirit, Opportunity, Curiosity og nu Perseverance udforsket dele af den store, golde planet. Du kan læse meget mere om roverne og deres opdagelser her: Is, vand og metan: Her er de vigtigste opdagelser om Mars fra det seneste årti.
Videnskab.dk holder godt øje med roveren. Hvis du ikke vil misse nyheder eller opdagelser fra Mars, kan du holde dig opdateret her: Nyt nyhedsbrev om rummet lanceres af Videnskab.dk.
