Hvad sker der, hvis nogen slukker for Solen?

Sommeren er lige på trapperne, og forhåbentlig er Solen snart ved at blive en mere permanent del af himlen.

Vores læser Anders Lisdorf har dog ventet så lang tid på Solen, at han på et tidspunkt var bange for, at den aldrig ville komme tilbage.

Derfor skrev han for nogle uger siden ind til 'Spørg Videnskaben': »Hvad ville der egentlig ske, hvis Solen en dag slukkede helt?«

Her på reaktionen håber vi, at Anders’ spørgsmål kun er hypotetisk. Men for at være helt sikre har vi alligevel sendt det forbi en astronom og en klimatolog for at finde ud af, om det er muligt, at Solen bare kan slukke, og hvad der i så fald ville ske med os.

Astronomen starter dog heldigvis med at skyde muligheden helt og holdent ned.

»Det kan slet ikke lade sig gøre. Og selv hvis vi antog, at alle processer inde i Solen stoppede fra den ene dag til den anden, ville Solen stadig udsende varme i mange millioner år. Derfor kommer det i menneskets levetid ikke til at ske, at Solen en dag ikke står op over horisonten,« fortæller professor på Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet Jørgen Christensen-Dalsgaard.

Vand holder på jordvarmen

Selvom ideen om en slukket sol altså er sludder og vås, underholder vi alligevel tankeeksperimentet lidt endnu.

Hvis vi antager, at Solen slukkede i morgen, hvordan ville klimaet på Jorden så ændre sig?

Seniorforsker på Danmarks Metrologiske Institut, Peter Thejll, kan betrygge Anderes med, at det ikke ville betyde, at Jorden ville blive til en gennemfrossen iskugle natten over.

Om natten, når Solen er væk, bliver det ganske vist koldere og koldere, og faldet i temperatur ville fortsætte næste dag, hvis Solen ikke dukkede op den følgende morgen.

Over dage ville det gradvist blive koldere, og efter en uges tid ville det indre af kontinenterne være umenneskeligt kolde – noget i retning af arktiske temperaturer.

»Det indre Asien ville eksempelvis hurtigt blive meget koldt. Men vand holder på varmen, og derfor ville temperaturfaldet kun gå langsomt i havene og ved kysterne. I det hele tager holder Jorden på så meget varme, at den ikke ville fryse til inden for de første mange år, og havene ville først være bundfrosne efter omkring 10.000 år,« siger Peter Thejll.

Mangel på mad og ilt

Anders’ største problem ville faktisk ikke være, at han frøs ihjel.

Danmark er omgivet af vand, der ville holde kulden på afstand meget længe, endog i flere år.

Til gengæld skulle Anders nok til at kigge sig om efter nogle iltflasker, for iltmangel kan meget vel være det, som tager livet af ham.

Da Solen forsvandt, forsvandt træernes kilde til energi samtidig. Det betyder, at der ikke bliver lavet mere ilt.

Samtidig bliver der heller ikke lavet mere grønt til dyrene, så Anders må hellere få fyldt fryseren op i en fart, for ellers dør han nok af sult, inden han dør af iltmangel og kulde.

Stadig varmt ved varmekilder

Skulle Anders overgå sin forventede levetid betragteligt, ville oceanerne om ca. 10.000 år være bundfrosne.

Selvom hele Jorden ville være lavet om til en gigantisk snebold på det tidspunkt, ville der trods alt være nogle steder, hvor Anders kunne hygge sig i behagelige temperaturer.

Mange steder på Jorden findes der nemlig varmekilder, som trækker deres varme direkte inde fra Jorden.

Selvom Solen slukkede, ville disse kilder stadig være varme, så steder som Yellow Stone National Park i USA ville være et godt sted at rejse hen.

»Her kunne man så sidde i et varmt bad og hygge sig, mens omverden frøs til,« siger Peter Thejll.

Der ville også være varmekilder på havbunden, de såkaldte termiske væld. Disse steder ville stadig kunne opretholde liv, selv efter Oceanerne var blevet bundfrosne.

»De termiske væld ville være små lommer af flydende varmt vand, som krabber og orme kunne leve i. Deres livscyklus er afhængig af svovl og ikke ilt og lys,« siger Peter Thejll.

Vinden lægger sig

En slukket sol vil også påvirke vejret på Jorden på andre måder.

Eksempelvis bliver vindene skabt af blandt andet opvarmning af luften ved Ækvator, som derefter går nordpå og afbøjes og bliver til vestenvinden, der blæser mild ocean-luft ind over Danmark. Midten af de store kontinenter ville hurtigere køle ned, og det ville bidrage til ændringer af de kendte vindmønstre, vi har nu.

Disse processer ville ophøre uden opvarmning af ækvator, og vindene ville udelukkende være drevet af Jordens rotation.

Anders ville også opleve, at en frossen jordklode ville have forbavsende lidt snevejr.

Den ekstreme kulde ville nemlig dræne luften for fugt, og uden fugt, ingen sne.

»I lang tid ville der ikke være hverken regn eller sne. På et tidspunkt ville Jorden dog blive så kold, at kuldioxid ville fryse til is og falde som sne. Det ser man eksempelvis på Mars,« forklarer Peter Thejll.

Her er de andre muligheder

Det er dog stadig kun svar på et hypotetisk spørgsmål, for Solen slukker aldrig.

De andre hypotetiske muligheder er, at Solen helt forsvandt, eller at kerneprocesserne stoppede en dag.

Hvis Solen helt forsvandt, ville Jorden ikke længere være holdt i en elliptisk bane, og i stedet ville vores lille planet fare i en lige linje gennem verdensrummet.

Det ville det givetvis også blive en kold fornøjelse.

Hvis kerneprocesserne stoppede, ville Solen fortsætte med at udsende energi og lys i mange millioner år, og Anders ville aldrig opdage det.

»Solen indeholder så meget varme, at det ville tage 20 til 30 millioner år, før det overhovedet ville påvirke Jorden, hvis kerneprocesserne stoppede. Desuden er klimaet på Jorden relativt stabilt. I Jordens barndom var solen 20 til 30 procent mindre lysstærk, men klimaet på Jorden var ikke væsentligt anderledes end i dag,« siger astronomen Jørgen Christensen-Dalsgaard.

Solen bliver varmere

Fremfor at spørge om svar på flere hypotetiske spørgsmål, flår vi lige Jørgen Christensen-Dalsgaard om svar på, hvad der egentlig kommer til at ske.

Professoren forklarer, at Solen faktisk bliver mere og mere lysstærk i fremtiden, og at det kommer til at betyde, at Jorden en dag bliver så varm, at der ikke er til at bo her mere.

Anders skulle i så fald hellere finde solcremen og ikke de uldne underbukser frem.

Det kommer dog ikke til at ske før om to til tre milliarder år.

»Jorden vil til den tid ikke længere befinde sig i det, som vi forskere kalder ’den beboelige zone’, der kan opretholde liv, som vi kender det. Solen vil på det tidspunkt være 20 til 30 procent mere lysstærk, end den er i dag, og så vil der være alt for varmt her på planeten,« siger Jørgen Christensen-Dalsgaard og peger på, at det måske vil være en god idé at tage til Mars på det tidspunkt, da klimaet der vil være som på Jorden i dag.

Solen bliver 1.000 gange så lysstærk

Solens varmegivende kerneprocesser er sammensmeltningen af brint til Helium.

Det betyder, at der over tid kommer mere og mere helium i Solen og mindre og mindre brint.

Det betyder også, at Solen vokser.

På et tidspunkt om seks milliarder år vil alt Solens brint være tæt på at være brugt op, og Solen vil være svulmet op og blevet 1.000 gange mere lysstærk.

Forskerne kalder den type stjerner for røde kæmpestjerner.

I sit vokseværk vil Solen have opslugt Merkur og Venus, og Jorden vil også være opslugt eller i hvert fald befinde sig meget tæt på Solen.

»På det tidspunkt vil der være 1.000 grader på Jorden,« forklarer Jørgen Christensen-Dalsgaard.

Solen bliver til en lille hvid stjerne

Når al brint er brugt op, sker der dog noget nyt.

Solen smider sin ydre skal, der forsvinder som støv i verdensrummet.

Tilbage er en meget lille og meget kompakt hvid stjerne, der er ekstremt lysstærk. Stjernen vil ikke være større, end Jorden er i dag.

Denne stjerne vil lyse indtil om 10 milliarder år, men der foregår ingen kerneprocesser inde i stjernen. Den køler bare af efter mange milliarder års opvarmning.

Det er til gengæld også Solens sidste livsstadie.

»Efter det vil Solen blot være en klump slagge i verdensrummet, og så sker der ikke mere,« siger Jørgen Christense-Dalsgaard.

På den måde kan man godt sige, at Solen slukker en dag, men det kommer Anders næppe til at opleve.

Send flere spørgsmål

Anders har fået svar på både sit hypotetiske spørgsmål, og på hvad der i virkeligheden kommer til at ske med Jorden og Solen.

Vi håber, at han kunne bruge svaret til noget. Vi takker i hvert fald for spørgsmålet og kvitterer med en ’Spørg Videnskaben’-T-shirt.

Vi takker også Peter Thejll og Jørgen Christensen-Dalsgaard for de gode svar.

Har du et spørgsmål, som du mangler et videnskabeligt svar på, er du altid velkommen til at skrive ind til os på sv@videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk.