Var det noget med et laserdrevet rumskib, der kan nå frem til Jupiter på et år?
Eller hvad med en menneskeskabt bakterie, der kan forvandle den giftige overflade på Mars til landbrugsjord, mens et vakuum-luftskib sejler rundt på himlen ovenover?
\ Historien kort
- Hvert år uddeler NASA penge til ideer, der kan gøre udforskningen af rummet nemmere, bedre eller billigere.
- I år har NASA udvalgt 15 projekter, og du kan læse om nogle af de mest interessante her.
Det lyder som science fiction, men det er alt sammen projekter, som den amerikanske rumorganisation NASA har besluttet at støtte økonomisk. NASA efterlyser nemlig altid innovative ideer, der på sigt kan føre til bedre, hurtigere og også gerne billigere udforskning af verdensrummet.
Gode ideer belønnes
I programmet NIAC (NASA Innovative Advanced Concepts) er der råd til at kaste penge efter ideer, der ved første øjekast virker lige lovlig fantasifulde – bare de rent teknisk og videnskabeligt ikke er helt i skoven, når de bliver undersøgt nærmere.
Enhver kan søge om støtte til projekter, der kan revolutionere den måde, vi rejser i rummet og udforsker himmellegemerne. Hvis projektet udvælges, kan man i første omgang (fase 1) forvente 125.000 dollar, svarende til 826.000 kroner, til at udfolde ideen i løbet af ni måneder.
\ Læs mere
Hvis man så imponerer NASA, går man videre til fase 2 og kan bruge yderligere et par år og en halv million dollar (3,3 mio. kr.) på at arbejde videre med konceptet. Og så kan det være, NASA beslutter at gøre det til virkelighed.
I 2017 har NASA udvalgt 15 projekter til fase 1, og syv projekter er gået videre til fase 2. De er alle amerikanske, selv om udlandet ikke er udelukket fra at søge. Mange er fra ansatte på forskningscentre eller universiteter, men en del er fra private firmaer.
Mars skal gøres grøn
Adam Arkin fra University of California vil designe mikroorganismer, der både kan gøre Mars-jorden mindre giftig og gøde grunden, så den er klar til beplantning. Hvis vi skal emigrere til en ny planet, er det jo en stor fordel, hvis vi også kan dyrke mad på den.
Det gælder først og fremmest om at uskadeliggøre perklorater – klorholdige, kemiske forbindelser, der ikke ligefrem byder livet velkommen.
Hvis man i samme ombæring kan få dannet ammoniak, der bruges i kunstgødning, så er man nået et pænt skridt frem mod at forvandle den ufrugtbare røde planet til en grøn af slagsen.
Der er tjek på Mars-jord
Det lyder som noget, der hører til den virkelig fjerne fremtid, men man skal jo begynde et sted, hvis man engang skal brødføde en Mars-befolkning.
Mars-ekspert Kjartan Kinch, der er lektor på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, synes da heller ikke, det lyder helt tosset:
»Det er selvfølgelig et meget langsigtet pilotprojekt. Det er jo oplagt, at der går mange år, før der bor folk på Mars, der skal have klargjort jorden til dyrkning.«
»Men vi ved en god del om, hvad jorden på Mars består af – også nok til, at man godt kan sætte en nogenlunde realistisk laboratorium-opsætning op.«
Det er altså muligt at simulere Mars-jord i laboratorier, hvor man også kan genskabe det miljø, der findes på Mars, for eksempel med det rette tryk og den stråling, der findes deroppe.
Det store spørgsmål er så, om man kan designe en mikroorganisme, som ikke bare kan overleve i det barske miljø, men som også kan gøre jorden frugtbar.
Luftskibe skal tømmes for luft
Fælles for alle NIAC-ideerne er nok, at virkeliggørelsen af dem ligger mange år ude i fremtiden.
John-Paul Clarke fra Georgia Institute of Technology har en idé om at lade vakuum-luftskibe udforske Mars fra oven. Her på Jorden fylder vi luftskibe og balloner med helium for at gøre dem lettere end luften, men hvis man kunne fremstille et luftskib med ingenting indeni, ville det være endnu lettere og derfor have større løfteevne.
Det kan ikke lade sig gøre her på kloden. Her ville vakuum-luftskibet ikke fungere, for lufttrykket er så højt, at der ikke findes materialer solide nok til at bygge det – det ville enten klappe sammen under trykket eller være for tungt til at lette.
Men på Mars er atmosfæren meget tyndere, og derfor er det ikke nogen skidt idé med en hård skal, som Mars-luften pumpes ud af, så den kan lette medbringende videnskabelige instrumenter.
Vakuum-luftskibet kunne flyve rundt og udforske landskabet, og flyvehøjden kunne reguleres ved at pumpe mere eller mindre luft ud med en elektrisk pumpe drevet af solceller på toppen. Solcellerne kunne også give fremdrift, så luftskibet ikke bare flød med vinden, og det kunne i princippet bruges til at transportere gods eller mennesker rundt på Mars.
Til Jupiter med laser
Nogle af projekterne handler om, hvordan man kan komme frem til de fjerne mål. Det gælder for eksempel forslaget fra John Brophy fra NASA's eget Jet Propulsion Laboratory. Han forestiller sig, at mennesker kan flyve til Jupiter på et år ved at bruge energi fra et enormt lasersystem, der er i kredsløb om Jorden.
Med laserne kunne man levere energi til solcellerne på et rumskib, end sollys kunne gøre i afstande som til Jupiter. Elektriciteten fra solcellerne skulle så bruges i en ion-motor til fremdrift af et rumskib.
Et laseranlæg med en diameter på 10 km og en effekt på 100 megawatt skulle kunne levere energi nok til at sende et lille, ubemandet rumskib til Pluto på 3,6 år, og et større rumskib på 80 tons – eventuelt med mennesker ombord – kunne sendes i kredsløb om Jupiter på et år.
Krammer rumskrot til døde
Lidt tættere på Jorden kunne vi godt bruge rumskibe, der indsamlede rumskrot og fløj det til forbrænding. Det er ideen med Brane Craft fra firmaet The Aerospace Corporation.
Firmaet forestiller sig et ganske let, fladt og fleksibelt rumskib med et areal på en kvadratmeter, drevet af ganske små ion-motorer.
Det skal så indsamle rumskrot ved at folde sig rundt om det og bringe det ned i atmosfæren, hvor det brænder op.
Blandt de øvrige NIAC-ideer, der har fået støtte i år, er også forslag til, hvordan man kan tage bedre billeder af exoplaneter, studere Venus nærmere og meget mere. Hele listen kan ses hos NASA.
