Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Forskere finder mulig forklaring på mystiske fænomener på Pluto

Annonce:

KORT NYT FRA UDLANDET:

Sidste sommer opdagede sonden New Horizon mærkelige, store og mangekantede fænomener på en is-slette på dværgplaneten Pluto. Dengang var forskerne i tvivl, men nu er de kommet op med en mulig forklaring på sondens mystiske opdagelse.

Det skriver sciencemag.org.

Forskerne mener, at fænomenerne kan være kolossale masser af is, der samler planetens indre varme op fra dens fundament for derefter at stige op langs overfladen ved planetens kerne og derefter cirkulere udad derfra og ned ad kanterne.

Man kan sammenligne bevægelsen lidt med det, der foregår inden i de lavalamper, der engang var populære.

Forskerne lavede en computer-simulation af den gletsjer-lignende bevægelse i hver af masserne. Simulationen indikerer, at overfladens is bevæger sig horisontalt med få centimenter hvert år.

Ifølge forskerne er det nok til, at hver celle vil få en helt ny overflade cirka hver 500.000 år, hvilket kan bidrage til at forklare, hvorfor der næsten ikke er nogen kratere på overfladen.

Annonce:

Frisk is er nemlig typisk mere blankt end en gammel overflade, der ikke bevæger sig, og som eksempelvis har samlet støv gennem mange år.

Forskernes studie er udgivet i tidsskriftet Nature.