Den imponerende Ørnetåge er et område i vores galakse, Mælkevejen, hvor nye stjerner fødes.
Nu har det europæiske rumagenturs to rumobservatorier, Herschel og XMM-Newton, i fællesskab lavet et portræt af Ørnetågen, der i bogstaveligste forstand viser os tågen i et helt nyt lys.
Herschel har observeret tågen i infrarødt lys (varmestråling), mens XMM-Newton har lavet røntgenobservationer af den kosmiske ørn.
Søjler af gas og støv
Tågen, der ligger ca. 6.500 lysår fra Jorden, i retning mod stjernebilledet Serpens (Slangen), indeholder en nyfødt samling af tunge, varme stjerner (stjernehob) med katalognavnet NGC 6611.
Hobens stjerner former med deres energirige lys og deres kraftige stjernevinde (strømme af elektrisk ladede partikler) de søjler af gas og støv, der på billeder optaget i synligt lys ses som en silhuet midt i den glødende gassky.
Ørnetågen blev berømt i 1995, fordi Rumteleskopet Hubble optog et spektakulært billede af søjlerne af gas og støv.
Glødende i infrarødt lys
Astronomerne mener, at søjlerne er fødested for nye stjerner, enten fordi klumper af gas falder sammen under deres egen vægt, eller fordi gassen presses sammen, fordi den bliver påvirket af strålingen fra de tunge, varme stjerner i tågen.
Det nye billede domineres af det infrarøde lys optaget af Herschel-teleskopet. I infrarødt lys er søjlerne af gas og støv ikke mørke, men glødende.
XMM-Newton har fanget røntgenstrålingen fra de varme, unge stjerner i tågen, der påvirker deres omgivelser med energirig stråling og stjernevinde. Det nye billede giver således forskerne god mulighed for at lære mere om denne spektakulære stjernefødeklinik.
Ørnetågen. Billedet er skabt ved at kombinere to billeder af rumteleskoperne Herschel og XMM-Newton. De to billeder er taget med bølgelængder fra begge ender af det elektromagnetiske spektrum – infrarødt af Herschel og røngtenstråler fra XMM-Newton, der bliver blokeret af Jordens atmosfære, og derfor ville være usynligt, hvis de ikke blev taget fra rummet. (Foto: ESA/Herschel/PACS/SPIRE/Hill, Motte, HOBYS Key Programme Consortium; ESA/XMM-Newton/EPIC/XMM-Newton-SOC/Boulanger)
Dette billede fra 1995 af Ørnetågens 'Skabelsessøjler' er måske det mest berømte astronomiske billede fra det 20. århundrede. Billedet er taget af Hubble-rumteleskopet i synligt lys, med en kombination af SII/H-alpha og OIII filtre. (Foto: NASA/ESA/STScI, Hester & Scowen (Arizona State University))
Billedet her viser Øretågen og 'Skabelsessøjlerne' som de ser ud gennem forskellige filtre. Det nederste billede i midten viser hvor i Ørnetågen 'Skabelsessøjlerne' befinder sig. (Foto: far-infrared: ESA/Herschel/PACS/SPIRE/Hill, Motte, HOBYS Key Programme Consortium; ESA/XMM-Newton/EPIC/XMM-Newton-SOC/Boulanger; optical: MPG/ESO;
near-infrared: VLT/ISAAC/McCaughrean & Andersen/AIP/ESO)
Det 8.2 mdiameter store VLT-ANTU teleskop tog dette billede af skabelsessøjlerne i nær-infrarød ved hjælp af ISAAC-instrumentet. Det gjorde det muligt for astronomerne at se gennem gassen, i deres søgen efter nydannede stjerner. (Foto: VLT/ISAAC/McCaughrean & Andersen/AIP/ESO)
Frem til 1998 var ESA ISO (Infrared Space Observatory) det mest følsomme mellem-infrarøde teleskop nogensinde bygget. ISOs observationer blev foretaget ved 7 mikroner (og 15 mikroern - ikke vist her) der sigtede efter at opdage kilder i søjlerne. (Foto: ESA/ISO/Pilbratt et al.)
Dette billede, taget af XMM-Newton med røntgenstråler, der her er farvekodet for at vise forskellige energiniveauer (rød: 0.3–1 keV, grøn: 1–2 keV and blå: 2–8 keV) hjælper astronomer med at undersøge teorien om, at Ørnetågen får sin energi fra en skjult supernova-rest. (Foto: ESA/XMM-Newton/EPIC/XMM-Newton-SOC/Boulanger)
Dette Herschel-billede af Ørnetågen viser selv-udladningen fra det ekstremt kolde gas og støv som aldrig før set. Billedet er farvekodet til 70 mikroner for blå og 160 mikroner for grøn ved hjælp af PACS (Photodetector Array Camera), og 250 mikroner for rød ved hjælp af SPIRE (Spectral and Photometric Imaging Receiver). (Foto: ESA/Herschel/PACS/SPIRE/Hill, Motte, HOBYS Key Programme Consortium)
