Astronauterne om bord på den Internationale Rumstation (ISS) skal have mad, drikke og andre materialer for at overleve i det barske miljø udenfor Jordens atmosfære. Denne last fragtes til ISS med ESAs Automated Transfer Vehicle (ATV), og seneste af disse ved navn ATV-4 Albert Einstein blev sendt af sted i juni i år med en last på 7 tons. ATV-4 blev derefter brugt som en slags stor skraldespand hvor alt affald fra ISS blev opbevaret.
ATV rumfartøjerne er designet til at brænde op i atmosfæren, og bruges derfor ikke til at transportere mennesker eller last, der skal tilbage til Jorden.
ATV-4 Albert Einstein et det fjerde af i alt fem ATV rumfartøjer, der er planlagt til ISS, men det er første gang at astronauterne har set den brænde op i atmosfæren.

Dette var kun muligt fordi astronauterne lod ATV-4 Albert Einstein gå i kredsløb i fire dage fra d. 28. oktober og planlagde dens styrt gennem atmosfæren til at finde sted 100 km direkte under rumstationen.
Den 2. november styrtede ATV-4 Albert Einstein så ned, og det planlagte billede af det brændende rumfartøj blev taget, og vil nu blive analyseret og brugt til videreudvikling af andre fartøjer der ved lide samme skæbne.






























