»Ekstremt favorable« vejrforhold ved Andreas Mogensens opsendelse

*BEMÆRK: Opsendelsen er siden blevet udskudt til lørdag 26. august kl. 09:27 dansk tid

Vejrprofeterne har godt nyt til den danske astronaut Andreas Mogensen, der lige nu befinder sig i Cape Canaveral i Florida, hvor han tæller ned til sin opsendelse.

Der er 85 procents sandsynlighed for, at vejret bliver godt nok til at opsende rumraketten, viser den den seneste rapport fra 45th Weather Squadron, der er en del af den amerikanske Space Force, og som overvåger vejrforholdene omkring rumhavnen Kennedy Space Center.

Ifølge rapporten er der udsigt til tør luft og let vind, og der er »lav risiko« for storm og regn, hvilket meteorologen Jonathan Kegges fra lokalmediet News 6 sammenfatter som »ekstremt favorable« vejrforhold.

NASA opererer med en række meget specifikke kriterier for, hvornår vejret tillader bemandede opsendelser, for både vind, regn og lyn kan gøre det livsfarligt at flyve op gennem atmosfæren.

»En raket er selvfølgelig en meget kraftig maskine, men det er også en meget sårbar maskine, der kører på de alleryderste marginaler,« fortæller Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker ved DTU Space, til Videnskab.dk.

»Derfor kan den mindste påvirkning, som man ikke har bygget maskinen til, have fatale konsekvenser. Hvis den på et kritisk tidspunkt bliver ramt af et lyn, eller hvis vindforholdene i de øverste atmosfærelag gør, at raketten simpelthen bliver flået fra hinanden, så mister man jo besætningen, og så er missionen slået fejl,« siger han og fortsætter:

»Derfor er det helt afgørende, at man er sikker på og føler sig tryg ved, at man opsender i det vejr, der gør det muligt at gennemføre missionen på en sikker måde.«

Lyn slog ned i Apollo 12

Ifølge rapporten fra 45^th Weather Squadron er den primære bekymring lige nu kumulusskyer, som kan genkendes på deres blomkålslignende top.

NASA’s vejrkriterier forbyder opsendelser, hvis kumulusskyer inden for en radius af 18,5 kilometer har toppe, der når op i frysende temperaturer.

Skyer er i sig selv typisk ikke et problem, men de kan medføre dårligt vejr såsom regn.

»Det er jo ikke, fordi en raket går i stykker, hvis den bliver våd, men nedbør kan skabe problemer i forhold til styring, kommunikation og andre ting,« siger Michael Linden-Vørnle.

Endnu værre er det med lyn.

Florida kaldes solskinsstaten, men det subtropiske klima ved blandt andet Cape Canaveral gør også, at tordenskyer er hyppige, og Florida er den stat med næstflest lynnedslag i USA.

Derfor har man placeret fire høje lynafledere rundt om affyringsrampen.

Apollo 12-missionen, der i 1969 var den anden til at lande på Månen, blev under opsendelsen ramt af et lyn, der påvirkede de elektriske systemer og gav problemer med instrumenterne ombord.

Det lykkedes dog at få genstartet systemerne og gennemført missionen.

»Vi andre kan også risikere, at vores HFI-relæ kan slå ud, hvis lynet slår ned tæt på, hvor vi bor, og det gør så ikke så meget, når vi bor i et hus her på Jorden, men det gør altså noget, hvis man er i gang med en raketopsendelse, hvis alle de elektriske systemer lige pludselig bliver slået ud på grund af lyn,« siger Michael Linden-Vørnle.

Iskoldt vejr kostede syv astronauter livet

Det må heller ikke blæse for meget, pointerer astrofysikeren.

»Vind er et stort problem,« konstaterer Michael Linden-Vørnle.

»En ting er, at det blæser, men der kan være vindfelter, der gør, at man pludselig oplever abrupte ændringer i vind. Det gør, at sådan en raket, som jo netop er høj og lang, kan blive påvirket og udsættes for nogle kræfter, der - i den her ekstreme situation, hvor raketten er på vej ud i rummet - gør, at den faktisk nærmest bliver påvirket så meget, at den bliver flået fra hinanden,« uddyber han.

Desuden kan temperaturen spille ind. Floridas varme sommer med høj luftfugtighed kan udfordre teknikken.

Det værste eksempel var i 1986, hvor Challenger-rumfærgen gik i stykker under opsendelsen, fordi man efter en række udsættelser til sidst valgte at opsende den en kold januardag, hvor raketten var dækket af et lag is.

Alle syv medlemmer af besætningen omkom.

Udsættelse vil være stressende for Andreas Mogensen

Lige nu tyder alt dog på, at Andreas Mogensen og hans tre astronautkolleger kan opsendes til tiden i sikkert vejr.

NASA og alle involverede partnere har givet grønt lys til at opsende raketten fredag 25. august kl. 09:49 dansk tid.

Tirsdag gennemførte besætningen en generalprøve, hvor de iklædte sig rumdragter, kørte ud til affyringsrampen 39A og satte sig op i Dragon-rumskibet på toppen af Falcon 9-raketten, hvor de med succes testede alle systemer.

Senere samme dag gennemførte SpaceX, der står bag rumfartøjerne, en såkaldt ’static fire test’, hvor rakettens ni motorer affyres i seks sekunder.

Hvis uvejr eller tekniske problemer alligevel kommer i vejen, så opsendelsen ikke kan ske præcis klokken 09:49, er man nødt til at udsætte opsendelsen.

Næste mulige tidspunkter er lørdag 26. august klokken 9:27 og søndag 27. august klokken 9:04 dansk tid.

For astronauterne vil en udsættelse i sidste øjeblik betyde, at de skal ud af raketten igen og afklæde sig rumdragterne og gennemgå den flere timer lange forberedelse igen næste dag.

Andreas Mogensen har desuden tidligere forklaret Videnskab.dk, at yderligere udsættelser vil blive stressende, fordi hans børn, der er i Florida for at se opsendelsen, efter planen skal være hjemme igen mandag, hvor de har skolestart i Houston i Texas.

Men de næste par dage kan han stadig nyde sin families selskab og det gode vejr på stranden, som du kan se i denne video: