December er den måned, der har de korteste dage. Årets korteste dag er 22. december.
Det betyder, at det også er årets længste nat, og mørket giver rig mulighed for at se på spændende ting på himlen.
Planeter i lange baner
Venus kan ses nogle timer inden solopgang, og efterhånden som måneden skrider frem vil tidspunktet for Venus' opgang nærme sig solopgang.
Venus vil i begyndelsen af måneden befinde sig i stjernebilledet Jomfruen, men vil omkring 11. december bevæge sig ind i Vægten.
Jupiter er også synlig på himlen i december. I begyndelsen af december står den op lige lidt efter midnat og kulminerer lige inden solopgang.
Mars står op cirka to timer efter Jupiter og er svagere.
Sidst i december begynder Saturn igen at dukke op ud på morgenhimlen. For at kunne se den kræver det dog, at der er klar himmel og frit udsyn til horisonten mod sydøst. I begyndelsen af 2016 bliver observationsbetingelserne for ringplaneten bedre.
Man kan også være heldig at få et glimt af Merkur sidst i december. Men den er meget svag, og man skal kigge efter den allerede, når det er tusmørke.
Hvis du vil prøve at lede efter Merkur, skal du kigge mod den sydøstlige horisont cirka tre kvarter efter solnedgang.
Sommerens stjernebilleder er her stadig
Sommerens stjernebilleder er stadig synlige på himlen umiddelbart efter solnedgang.
Du kan for eksempel stadig se stjernebilledet Svanen, hvor den klareste stjerne Deneb er en del af sommertrekanten.
Omkring juletid står Svanen som et stort kors på vesthimlen efter mørkets frembrud.
Vinterstjernebilleder
Orion er nok det mest karakteristiske vinterstjernebillede. Orion kan ses midt om natten i sydlig retning halvvejs oppe på himlen.
Hvis du følger retningen af bæltestjernerne ned skråt til venstre finder du himlens klareste stjerne Sirius.
Orions venstre skulder er stjernen Betelgeuse og Rigel er den nederste højre stjerne i stjernebilledet.
Begge stjerner er superkæmper. Betelgeuse er en rød superkæmpe og i slutningen af sin tilværelse, mens Rigel er blå og en meget yngre stjerne.
Når du ser et stjerneskud
Vi har haft mange meteorsværme i november, og december byder på endnu to af slagsen. Geminiderne udspringer, som navnet antyder, fra stjernebilledet Tvillingerne eller Gemini, som det også kaldes.
Du finder Tvillingerne lige til venstre for Orion. Geminiderne er aktive fra 4. december til 17. december, og maksimum er omkring 14. december.
Geminiderne bevæger sig hurtigere end mange andre stjerneskud og de er ofte meget lysstærke.
De fleste stjerneskud ses som regel efter midnat, og de kan ses på hele himlen. Ved maksimum kan der være op til 120 stjerneskud i timen.
Der er nymåne 11. december, hvilket giver optimale betingelser for at observere Geminiderne. Til gengæld vil fuldmånen 25. december gøre det ekstra svært, at se Ursiderne.
Den anden meteorsværm, vi passerer, er Ursiderne, som er aktive fra 17. december til 26. december med maksimum 23. december.
Usiderne udspringer fra stjernebilledet Lille Bjørn, Ursa Minor. Det er i forvejen en af de mindre sværme og fuldmånen gør det altså ikke nemmere at få et glimt af en Urside. Ved maksimum kan der være op til 10 stjerneskud i timen.
Redigeret af Michael Thykier.
