Den østrigske vovehals Felix Baumgartner er ikke den eneste, der kan besøge de højere luftlag med en ballon. I hvert fald beviste Skals Efterskole, at den også kan være med, da elever og lærere fredag den 11. januar sendte en ballon på tur i stratosfæren.
Ballonen var modsat Baumgartners ikke bemandet og derfor noget mindre. Lasten vejede blot 1.225 gram og bestod hovedsageligt af måleinstrumenter og et HD-videokamera, som filmede hele rejsen.
Se video og billeder fra ballonfærden på Skals Space Balloon.
Ballon nåede tre kilometer højere end forventet
Den storstillede rejse startede ved Skals Efterskole, der ligger 10 kilometer nord for Viborg. Efter at have udsat opsendelsen et par gange på grund af drillerier fra vejrguderne, steg ballonen endelig til vejrs.
Derfra tog ballonen turen ned over det midtjyske vest for Silkeborg, tæt forbi Grindsted og derfra sydover. I 29.138 meters højde sprang ballonen. En halv time senere landede dens last med faldskærm cirka 20 kilometer øst for Esbjerg.
»Det gik efter planen, selvom vi i starten var bange for, at ballonen lækkede helium, da den steg lidt langsomt til vejrs. Fra cirka 15 kilometers højde, fik den dog mere fart på og kom godt tre kilometer højere op end forventet,« fortæller Søren Dige, som er en af de elever, der har haft en finger med i det store ballon-projekt.
Efterskolens elever har været med under hele projektet. De har blandt andet hjulpet med at beregne ballonens rejse, og hvor ballonens last ville falde ned på Jorden igen.
»Vi brugte et computerprogram til at beregne, hvor lasten ville lande, og vi kom faktisk meget tæt på. Vi havde to biler, der fulgte ballonens rejse, og de kom så tæt på, at de nåede at fange et billede af lasten, lige før den landede på jorden igen,« fortæller Søren Dige.
GPS-sender i frit fald
Selvom den store ballonfærd gik efter planen, led den under et mindre uheld undervejs.
»I 27 kilometers højde faldt den ene af to GPS-sendere ud, og den har sandsynligvis brudt lydmuren på vej ned gennem stratosfæren.«
»Den landede på en mark i Brande, men overlevede faktisk den hårde medfart, og blev fundet en meter fra der, hvor signalet angav, den skulle være,« fortæller Søren Dige.
Forberedte sig på en våd landing
Elevernes computerberegninger af ballonens rejse forudsagde rigtignok, at lasten ville lande i nærheden af Esbjerg. Da Esbjerg ligger i nærheden af havet, og vejret er som altid er omskifteligt, forberedte man derfor lasten på en våd landing.
\ Fakta
Målet med Skals Efterskoles ballonopsendelse er at skabe interesse for de naturvidenskabelige fag, samt at være den første skole til at sende en ballon i ’near space’, der er betegnelsen for luftrummet mellem 20-100 kilometer over havets overflade.
Vandsikringen bestod i at pakke de forskellige elektriske instrumenter ind i kondomer, så de kunne modstå vand. Skønt løsningen virkede som en god ide, var den formentlig sidenhen skyld i, at den ene GPS-sender røg over bord.
»Når kondomer kommer op i de højere luftlag, udvider de sig i den tynde luft. Ballonen var cirka 1,5 meter i diameter på jorden, men da den sprang i 29 kilometers højde, var diameteren omkring 10 meter. Kondomerne har udvidet sig på samme måde og simpelthen presset GPS’en ud af pakken,« lyder forklaringen fra Søren Dige.
I vejrgudernes nåde
Når man skal opsende en ballon, er man prisgivet vejrgudernes luner. Derfor har skolen også et par gange måtte udsætte opsendelsen.
»Vores opsendelse afhang 100 procent af vejret. Hvis vindforholdene ikke var optimale, kunne pakken udløses i en anden højde. Og i de højder er det ikke usandsynligt, at pakken falder ned i Tyskland eller Sverige, hvis den slippes i kraftig vind.«
»Desuden ville vi have gode billeder fra ballonens rejse, så det var ikke kun vinden, der skulle passe præcist. Det måtte heller ikke være overskyet,« fortæller Søren Dige.
Måtte overkomme tekniske udfordringer
Det indeholder mange tekniske udfordringer at sende en ballon op i stratosfæren. Et af problemerne, lærere og elever måtte slås med, var at sikre linsen på kameraet mod dug.
»Temperaturen i stratosfæren varierer enormt og går ned til minus 60 grader. For at forhindre, at linsen duggede til, pakkede vi lasten i en lufttæt beholder, som lige før opsendelsen blev fyldt med helium,« fortæller Søren Dige.
Under rejsen beviste løsningen sit værd, hvilket kan opleves med egne øjne på kameraets flotte optagelser.
Mennesker fra hele verden fulgte opsendelsen
Udover kamera og GPS-sender var lasten også udstyret med en radiosender, så den kunne spores fra hele verden.
»Vi sad med spænding på skolen og fulgte hele rejsen direkte. Men der var faktisk også omkring 50 mennesker fra hele verden, som fulgte med. Blandt andet fra England, Bulgarien, USA og sågar Australien,« fortæller Søren Dige.
Det er måske ikke sidste gang Felix Baumgartner får konkurrence fra Skals Efterskole. De har nemlig endnu en ballon, som de satser på at sende på eventyr i de højere luftlag senere i år.
Billede af det smukke vejr lige efter ballonens take-off. (Foto: Skals Efterskole)
Billede fra ballonrejsen taget fra cirka to kilometers højde. (Foto: Skals Efterskole)
Her ses Radioboksen, der hang under ballonen. (Foto: Skals Efterskole)
Altocumulusskyer (de mellemhøje skyer) over og cumulus (de lavthængende skyer) under kameraet lige før landingen øst for Esbjerg. (Foto: Skals Efterskole)
