Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Dag og nat i perfekt balance: Se det enestående billede af forårsjævndøgnet her

Mørk og lys som ying og yang eller bagerens dag- og nat-snitter. Billedet her er taget 20. marts 2019 klokken 12:00 dansk tid. (Foto: NOAA)

Annonce:

I løbet af et år vil der altid være en skæv fordeling af lys og mørke på hver side af ækvator.

Det er derfor, vi oplever sommer og vinter.

Men to gange om året, i marts og i september, står Solen direkte på Jordens ækvator, og så er nat og dag astronomisk set omtrent lige lange overalt på Jorden.

Dette øjeblik har det amerikanske National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) fanget på et enestående satellitbillede, som er taget med NOAA’s Geostationary Operational Environmental Satellite.

LÆS OGSÅ: Se foråret fra rummet

Fænomenet er kendt som et jævndøgn, og vi har faktisk lige oplevet forårsvarianten, det såkaldte forårsjævndøgn, 20. marts i år. Videnskab.dk har tidligere skrevet en artikel, der går helt til bunds i fænomenet.

Annonce:

Præcis 20. marts klokken 22:28 dansk tid stod Solen direkte på Jordens ækvator, hvilket markerer den første astronomiske forårsdag. Denne dag skal i øvrigt ikke forveksles med det meteorologiske forår, der begyndte 1. mats.

LÆS OGSÅ: Forskere: Året kunne lige så godt starte ved forårsjævndøgn

Billedet foroven blev taget 20. marts klokken 12:00 dansk tid, hvor nat og dag var fuldstændig ligeligt fordelt.

Forårsjævndøgnet er en positiv dag for os, der befinder os nord for ækvator. Det betyder nemlig, at der er flere dagstimer end nattetimer i døgnet, og at vi derfor kan se frem til endnu flere timer i selskab med Solen i den næste tid.

Jordens akse hælder i forhold til Jordens omløbsbane om Solen, og derfor er der mere sol på den sydlige halvkugle på den ene side af Solen, mens der er mere sol på den nordlige halvkugle på den anden side. Det er derfor, vi oplever sommer og vinter. (Grafik Wikimedia commons)

LÆS OGSÅ: Derfor falder efterårsjævndøgn på forskellige dage

LÆS OGSÅ: Derfor falder påsken forkert i år

fghs

Annonce: