September varsler efterårets komme, men astronomisk set er det faktisk først efterår 23. september, ved efterårsjævndøgn. Så du kan med god samvittighed nyde sensommeren lidt længere. Efterårsjævndøgn er et af de to døgn på året, hvor nat og dag er lige lange (det andet er forårsjævndøgn).
Rent astronomisk henviser jævndøgn faktisk ikke til et helt døgn, men mere et præcist tidspunkt, hvor Solen står lige over ækvator. I år falder efterårsjævndøgnet 23. september kl. 10.21 præcis.
På den anden side af efterårsjævndøgn vil mørket få overtaget, og vi vil have flere mørke end lyse timer i døgnet.
Planeterne i september
Ringplaneten Saturn kan ses lavt over horisonten i sydvestlig retning, men som måneden går, vil planeten stå lavere og lavere på himlen. Så vil du observere Saturn, er de bedste muligheder i starten af måneden.
Kort før solopgang kan vores to naboplaneter Mars og Venus ses i en himmelsk dans i østlig retning. De bliver sidst på måneden ledsaget af solsystemets største planet Jupiter.
Alle står tæt på hinanden og meget lavt over horisonten, så ønsker du at observere dansen, skal du have frit udsyn mod øst.
Stjernebillederne i september
Vi bevæger os mod vinteren, og de klassiske vinterstjernebilleder begynder derfor at kigge frem sidst på natten.
Således vil Orion stå lavt over horisonten mod syd, kort tid før solopgang og Tyren vil stå lidt højere på himlen i samme retning.
Blodrød måneformørkelse i september 2015
For anden gang i år kan vi opleve en formørkelse i Danmark. Det sker d. 28. september, hvor vi kan opleve en total måneformørkelse i Danmark. Formørkelsen begynder kl. 03:07, topper kl. 04:47 og slutter kl. 06:27 (tiderne gælder for København).
En total måneformørkelse opstår, når Månen ved fuldmåne glider gennem Jordens kerneskygge. Da Månens bane omkring Jorden hælder ca. 5 grader, vil Månen ved fuldmåne i de fleste tilfælde passere enten over eller under Jordens langstrakte, kegleformede kerneskygge.
To gange om året passer geometrien dog, således at Månen ved fuldmåne (og ved nymåne) netop passerer jordbaneplanet - og så opstår der formørkelser.
Når Månen opholder sig inde i jordskyggen bliver Månen ofte kobberrød under totaliteten. Dette kan virke mærkeligt, da Solens stråler jo blokeres af Jorden.
Forklaringen er, at selv om lyset af natur udbreder sig i rette linjer, så vil det lys, der passerer tæt forbi Jorden, afbøjes som i et prisme under passagen gennem vores atmosfære, og da der samtidig sker en filtrering i Jordens atmosfære, der hovedsageligt tillader rødt lys at passere igennem, bliver lyset rødligt.
I forbindelse med Måneformørkelsen afholder Tycho Brahe Planetarium i samarbejde med Københavns Astronomiske Forening et observationsarrangement, hvis vejret altså tillader det. Læs mere om arrangementet her.
