Den 22. oktober blev en asteroide spottet på himlen – tre timer senere brændte den op over Stillehavet tæt ved Californien.
Heldigvis var den ikke større end en meter i diameter.
Det skriver Den Europæiske Rumorganisation, ESA, i sit nyhedsbrev fra november.
Asteroiden kaldet 2024 UQ blev opdaget af et netværk af fire teleskoper – Asteroid Terrestrial-impact Last Alert System (ATLAS) i Hawaii, der scanner himlen for bevægende objekter, der kan være på vej mod Jorden.
ATLAS-netværket havde faktisk taget billeder, hvor man kunne se et lille objekt, der var på vej mod Jorden og havde stor sandsynlighed for at ramme vores planet.
»Men på grund af objektets placering nær kanten af to tilstødende felter blev kandidaten først anerkendt som et bevægeligt objekt nogle få timer senere,« skriver ESA i nyhedsbrevet.
»Da asteroiden nåede overvågningssystemerne for nedslag, havde nedslaget allerede fundet sted.«
Ifølge ESA er asteroiden 2024 UQ den tredje ‘imminent impactor’ i 2024 – det vil sige den tredje episode i år, hvor hvor man opdager en asteroide, kort inden den rammer Jorden.
I januar brændte asteroiden 2024 BX1 op over Berlin. I september eksploderede asteroiden 2024 RW1 over Filippinerne.
Herunder kan du se asteroiden, der eksploderer:
A few pictures and videos of 2024 WR1 ☄️, while waiting for more physical properies of the small near Earth asteroid and associated fireball...https://t.co/1Yycwvd8b4 pic.twitter.com/fCXeIhDjo4
— IMO Meteor Org. (@IMOmeteors) September 4, 2024
For rumagenturer er forsvarsindsatster, der skal opdage potentielle truende objekter tæt på Jorden, blevet en prioritet.
NASA er i gang med at udvikle infrarødt teleskop kaldet NEO Surveyor, der skal lede efter potentielt truende objekter tæt på Jorden. Det skriver Live Science.






























