Andreas Mogensen: 1-2 procents risiko for, at jeg dør

Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen, er blevet trænet i at redde sig ud af livstruende situationer.

Han har som led i astronaut-uddannelsen været på ekstreme overlevelsesture, og i de sidste måneder før opsendelsen til Den Internationale Rumstation (ISS) 2. september 2015 har han tilbragt meget tid i en rumskibssimulator, hvor han har øvet sig i at løse alle mulige problemer, der kan opstå i det russiske rumskib Sojuz – blandt andet brand.

Men selvom han ofte bliver mindet om, at den kommende rumrejse er et spørgsmål om liv eller død, er det ikke noget, han bekymrer sig om.

»Der er nogle risici, når man sætter sig ombord på sådan en raket, men generelt er Sojuz meget robust og meget pålidelig, så jeg regner ikke med, at der sker noget. Det er lidt ligesom, når jeg stiger ombord på en flyvemaskine,« sagde Andreas Mogensen, da Videnskab.dk besøgte ham i det europæiske astronautcenter i Köln tidligere på året.

Du kan følge opsendelsen live her på Videnskab.dk, når vi fra kl. 6 sender direkte fra Kasakhstan - samtidig kan du stille spørgsmål til flere rumforskere, som sidder klar ved tasterne, mens opsendelsen finder sted.

Det sker i artiklen 'Følg opsendelsen af Danmarks første astronaut på Videnskab.dk'.

Andreas er trænet til at løse alle tænkelige problemer

Andreas Mogensen stoler meget på det russiske rumskib, der er blevet brugt til rumrejser siden 60'erne. Sojuz er naturligvis blevet opdateret siden, men grunddesignet er det samme, og det betyder, at det er meget gennemprøvet.

Opstår der alligevel et problem, er Andreas Mogensen fortrøstningsfuld og regner med, at han nok skal komme helskindet op til Den Internationale Rumstation og hjem igen.

»Det kommer selvfølgelig an på, hvor slemt det er. Man kan ikke forudsige alt, hvad der kan ske, men vi burde kunne løse alle problemerne.«

»Vi får en masse træning i, hvordan vi skal reagere. Vi sidder og overvåger alle systemer, og hvis noget går galt, er vi trænet til at overtage manuel kontrol med Sojuz og så forhåbentlig lande sikkert,« siger den danske astronaut.

Meget kan gå galt

Han opremser helt roligt, hvad der kan gå galt ombord på Sojuz:

• Der kan opstå brand.
• Kapslen kan være utæt, så lufttrykket falder, og ilten siver ud.
• Strømforsyningen, brandstofforsyningen og iltforsyningen kan ryge.
• Motoren kan gå i stykker.
• Computersystemet kan gå ned.
• CO2-scrubberen kan miste evnen til at fjerne CO2 fra rumkapslen.

I værste fald kan rumskibet blive ramt af rumskrot eller af en mindre meteor, og hvis den 310 ton tunge raket eksploderer med besætningen ombord under opsendelsen, betyder det den sikre død for Andreas Mogensen.

»Jeg vurderer, at risikoen er måske 1 eller 2 procent for, at der skulle gå noget katastrofalt galt,« konstaterer Andreas Mogensen køligt og begrunder sin kalkulation:

»Der var 135 opsendelser med den amerikanske rumfærge og to katastrofale uheld. Sojuz blev udviklet tilbage i 60'erne, og i de første år var der to katastrofer, men siden da har der ikke været nogen. Sojuz er måske lidt mere robust og pålidelig end rumfærgen.«

Ingen dødsfald i Sojuz siden 1971

Den første Sojuz-ulykke skete allerede under den første bemandede opsendelse i 1967. Faldskærmen foldede sig ikke ordentligt ud under landingen, og Sojuz-kapslen ramte derfor Jorden med alt for høj fart, hvilket kostede kosmonauten Vladimir Komarov livet.

I 1971 omkom tre kosmonauter ombord på Sojuz 11. Under frakoblingen fra rumstationen Saljut 1 åbnede en luftventil sig ved et uheld, så luften forsvandt ud i rummet, og besætningen blev kvalt. De tre kosmonauter er indtil nu de eneste mennesker, der er døde i det ydre rum.

Siden da har der været adskillige uheld under Sojuz-flyvninger. Problemerne har ført til meget hårde landinger, hvor astronauter er kommet til skade, og i 1976 havnede rumkapslen i en tilfrosset sø, men det lykkedes efter en meget svær redningsmission at fiske besætningen op af vandet i live.

I 1983 var det nær gået helt galt, da der opstod brand på startrampen. Astronauterne, der sad oppe i toppen af raketten, blev dog reddet af det såkaldte launch escape system. Systemet sørgede for, at astronauterne blev skudt væk fra resten af raketten, der eksploderede to sekunder efter.

Nervøsiteten sætter ind, når nedtællingen starter

Ulykkerne får dog ikke Andreas Mogensen til at frygte, at han ikke vender hjem i live efter sin mission.

»Døden er en underlig ting. Jo, det er måske noget, jeg er bange for, for det er underligt at forestille sig, at man ikke længere eksisterer, men samtidig forbinder jeg ikke missionen og opsendelsen med en specielt højere risiko,« siger Andreas Mogensen.

Han bliver nok alligevel nervøs, når han 2. september sidder klar i rumskibet, og der bliver talt ned fra 10, indrømmer han.

»Der vil jeg da kunne mærke det i maven. Lige fra jeg kravler ombord på rumskibet og bliver spændt fast i sædet, vil jeg selvfølgelig være mere klar over det. Det er ligesom, når man sidder i en flyvemaskine, og der pludselig kommer noget turbulens, og man bliver lidt mere nervøs end normalt.«

»Men vi har nogle helt klare opgaver, vi skal løse undervejs, så vi bliver nødt til at tilsidesætte det og ikke bare sidde og være bange – og det er vi også trænet til,« siger Andreas Mogensen.