I 16 år har satellitterne GRACE 1 og GRACE 2 overvåget Jordens havstrømme, tørke, iskapper, regnfald og meget mere fra rummet ved hjælp af stjernekameraer udviklet af Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Men nu er en stjerne faldet. GRACE 2 havde ikke mere brændstof og begyndte før jul at styrte mod Jordens atmosfære, hvor den ville brænde op på et ukendt tidspunkt.
Videnskab.dk og DTU lavede i den forbindelse en konkurrence, hvor læsere kunne give deres bud på, hvornår GRACE 2 ville ramme atmosfæren.
Præmien for at komme tættest på det præcise klokkeslæt var intet mindre end en audiens med den danske konge af rummet, Andreas Mogensen, chokolade og en rundvisning på DTU SPACE.
Og nu er timen kommet – vi kender nu tidspunktet for, hvornår GRACE 2 brændte op i atmosfæren.
24. december skrev Mona M. Witkowski, der er leder af GRACE-missionen fra NASA Jet Propulsion Laboratory, i en mail til Videnskab.dk:
»Vi modtog den sidste besked fra GRACE 2 klokken 01.16 (dansk tid, red.) her til morgen.«
Hun skrev også, at GRACE 2 sandsynligvis ramte atmosfæren ud for Alaskas vestkyst cirka 200 kilometer øst for byen Nome.
\ Læs mere
Her er vinderen
Efter at have gennemlæst læsernes bud i kommentarerne under vores konkurrence-artikel og i Facebook-opslaget har vi fundet vinderen af konkurrencen.
Lørdag 23. december skrev Sirius Vallø, at han mente, GRACE 2 ville ramme atmosfæren;
»Den 24/12 kl. 02:13 dansk tid.«
Dermed blev han den person, der kom tættest på med en forskel på 57 minutter fra det reelle tidspunkt 24. december klokken 01.16.
Sirius Vallø er bare ni år gammel, og det er sammen med sin far Claus Vallø, at han har indsendt tidspunktet.
»Sirius er min yngste søn på 9 år, som drømmer om at blive astronaut. Vi har en fælles interesse for rumfart og stjernerne, så vi holdt skarpt øje med GRACE 2 i håbet om at komme ud og se alt det hjernedødt spændende, de har gang i ude på DTU,« skriver Claus Vallø i en mail til Videnskab.dk.
En smuk »julestjerne«
GRACE 2-styrtet gik næsten helt, som DTU-forskerne havde forventet, forklarer John Leif Jørgensen, der er professor på Instituttet for Måling og Instrumentering.
Alligevel var der én ting, der overraskede ham.
»GRACE 2 var stort set formet som et omvendt badekar, og vi forventede, at den ville begynde at tumle, når den nåede under 200 kilometer, og atmosfæren rigtig fik fat i den. Men det viste sig, at den hovedsageligt vendte den smalle side imod vinden, så vindmodstanden blev noget mindre end forventet,« skriver John Leif Jørgensen i en mail til Videnskab.dk og fortsætter:
»Derfor gik der længere (omkring 100 kilometer), før den kom ned i den tætte del af atmosfæren, hvor den brændte op på få sekunder. Vi fik en smuk julestjerne ud af det.«
Mens GRACE 2 altså endte sine dage som en form for brændende julestjerne, har GRACE 1-satellitten fortsat brændstof til at kunne virke et par måneder endnu, før den også styrter mod Jordens atmosfære.
