2009 JFI: Rammer asteroide Jorden 6. maj 2022, og risikerer vi ragnarok?

»NASA advarer: Asteroiden '2009 JF1' vil ramme Jorden« og »6. maj 2022 kl. 8.36 kan ragnarok bryde løs«.

Sådan lyder varslet fra en række medier, udenlandske såvel som danske.

Det drejer sig om asteroiden 2009 JFI, som formodes med al sandsynlighed at passere Jorden 6. maj i år.

Men hvad er det lige, der er op og ned i denne sag? Videnskab.dk tager en tur i orbit. Vi skal finde ud af, hvad vi faktisk ved og kan forvente af 2009 JFI.

Minimal risiko for kollision

Først og fremmest er risikoen for, at asteroiden vil ramme Jorden meget, meget lille – 0,00074 procent for at være helt præcis.

Det fremgår af offentligt tilgængelige tal hos Center for Near Earth Object Studies, som er et center under NASA, der holder regnskab med asteroider og kometer.

»Med andre ord er der 99,99926 procent chance for, at den ikke rammer Jorden,« skriver Line Drube, ph.d. og astrofysiker fra DTU Space, i en mail til Videnskab.dk

Ragnarok er aflyst

Ok, godt nok er risikoen for, at 2009 JFI kolliderer med Jorden lille, men den er der trods alt. Så, hvad kan vi så forvente, i fald uheldet alligevel skulle være ude?

Jo, først skal vi have med i overvejelserne, at asteroiden ’kun’ måler 13 meter i diameter. Så det er heldigvis ikke Jordens eller menneskehedens undergang, man kan forvente.

»Hvis asteroiden ramte jorden, ville det meste af den brænde op i atmosfæren. Måske vil man kunne høre et brag, hvis man var tæt nok på. Og så ville små stykker meteoritsten derefter regne ned over området,« skriver Line Drube.

Langt de fleste asteroider består af vand og kulstofforbindelser, som ville nå at brænde op i atmosfæren.

For at forstå det i kontekst til 2009 JF1, har vi konsulteret René Fléron, civilingeniør, Afdeling for Måling og instrumentering, DTU Space.

»Jeg har regnet på densitetforholdet. Det, vi kan sige, er, at den er lavet af noget, der har samme densitet som kalk eller sandsten. Normalt siger vi bare 'silikater'. Det er forbindelser af silicium og ilt, hvilket sand for eksempel er lavet af,« supplerer René Fléron.

Det har betydning, hvad 2009 JF1 består af

Det har betydning, for når asteroiden ikke primært består af jern, men af vand, kalk, sand eller gasser, så er det, at den når at brænde op i atmosfæren, og det har stor betydning for, hvor meget skade den kan nå at udrette.

»Var den primært af jern, ville skaden, den kunne udrette, være langt større.«

Så 2009 JFI er altså en lille komet, som ville brænde op i atmosfæren og ikke udgøre noget, der minder om ragnarok.

2009 JFI ville lave en solid trykbølge

Men skulle den 0,00074 procent risiko for kollision alligevel ske, ja, så ville der dannes en trykbølge.

Trykbølgen ville blive til som følge af den energi, der opstår, når asteroiden banker ind i atmosfæren med en hastighed på omkring 27 km/s.

Og skulle det eksempelvis ske over København, så ville trykket formentlig kunne mærkes over hele Storkøbenhavn og braget kunne høres på hele Sjælland.

»Trykbølgen ville bevæge sig som formen af en kegle ned gennem atmosfæren, og den frigjorte energi ville kunne trykke ruder ind i folks hjem,« fortæller René Fléron.

»Der er to faktorer, som har betydning her. Den ene er hastighed, og den anden er, hvor meget asteroiden vejer. Jo hurtigere og større, en asteroide er, jo større skade vil den kunne påføre.«

Asteroide i Rusland var dobbelt så stor

Savner du her på falderebet noget at sammenligne med, så kan du måske huske, da en asteroide ramte Chelyabinsk i Rusland i 2013.

»Den var omkring dobbelt så stor, og ligesom det, folk kom til skade af dengang, var knuste ruder fra trykbølgen, ville det formentlig være nogenlunde samme effekt, vi ville se i Danmark.«

Dog med enkelte forskelle.

»Der er kun lidt over én million indbyggere i Chelyabinsk, så nødberedskabet af ambulancer ville nok få lidt mere travlt i København og omegn,« afslutter René Fléron.