Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Knæsmerter: Danske forskere søger børn til nyt projekt

Annonce:

KORT NYT FRA DANSKE FORSKNINGSINSTITUTIONER:

Kender du et ungt menneske mellem 10 og 14 år, der har smerter i knæene? Eller er du måske selv på denne alder?

Så kan du måske hjælpe danske forskere med et nyt forskningsprojekt, der skal bekæmpe unge menneskers knæsmerter. Det skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.

Normalt kredser forskningen i knæsmerter omkring ældre mennesker, men ud af ti danske unge mellem 12 og 19 år, kan du godt regne med, at i gennemsnit tre af dem har knæsmerter. Det er et stort problem, fortæller en dansk forsker.

»Studier viser nemlig, at 80 procent af de 15-19 årige har haft knæsmerterne i gennemsnitligt tre år, og de unge med knæsmerter bliver vanskeligere at behandle, desto længere tid, de har haft knæsmerter,« fortæller fysioterapeut og forsker ved Aalborg Universitet, Michael Skovdal Rathleff i pressemeddelelsen.

Sammen med kolleger fra Hvidovre- og Amager Hospital vil han nu undersøge og behandle 150 unge i aldersgruppen 10-14 år.

Forskerne vil først undersøge de unges knæ og finde ud af, hvordan smerterne er opstået. Dernæst vil de unge få besked på i fire uger at afholde sig fra at gøre det, der forårsager deres knæsmerter.

Annonce:

Og til sidst vil de unge få at vide, hvordan de skal træne , så de i løbet af otte uger kan opbygge ny styrke i benene og undgå nye smerter.

»Og vi vil naturligvis gøre en stor indsats for at fortælle de unge, hvorfor vi gør, som vi gør, da den viden vil være motiverende for dem i forhold til at lave øvelserne hjemme,« siger Michael Skovdal Rathleff i pressemeddelelsen.

Hvis du er interresseret i at hjælpe forskerne, kan du finde kontaktinformation på postdoc Michael Skovdal Rathleff nederst i pressemeddelelsen fra Aalborg Universiet.

De unge forsøgspersoner skal som udgangspunkt komme fra enten Aalborg, Frederiksberg eller Københavns Kommune.

Læs også:

Vokseværk? Mange unge har knæsmerter

Knæoperationer virker ikke på dine smerter

Annonce:

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

on